Landmand: Inden længe får vi født de første krydsningskalve

Emil Mortensen svarer på månedens spørgsmål til Landmandspanelet i Magasinet Kvæg. Læs hans erfaringer med krydsningskalve her.

Af Emil Mortensen - fortalt til Peter W. Mogensen

Vi har endnu ikke meget erfaring med kødkvægskrydsninger, men det får vi lige om lidt, hvor de første kalve fødes.

Vi har tidligere brugt 90 procent kønssorteret sæd og solgt mange kvier til levebrug, men vi synes efterhånden, at det kan være et sats, at skulle sælge så mange kvier hvert år. Ofte kommer ordrerne i ryk, og det er træls at brænde inde med en stor flok kvier.

Så nu insemineres de 40 procent ringeste køer med kønssorteret blåkvægssæd. Da vi tvivler på, at vi kan sælge krydsningskalvene, fordi vi har jerseykøer, vil vi selv fede krydsningerne op. Vi bliver ikke rige af det, men vi stiler efter et mindre overskud, og så løser vi et problem.

Vi skal til at bygge ny stald, så vi både får mere plads til kviekalve, goldkøer og krydsningstyre.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.