Landmand måler græsvækst hver uge: Det har fået afgræsningen op i gear

Danske landmænd er måske uofficielt verdensmestre i at udføre registreringer. Der er data om mælkeydelse, dagligt foderforbrug og reproduktionsarbejde. Men når det kommer til afgræsningsmarken, beror det ofte på syn, skøn og mavefornemmelse. Det må man kunne gøre bedre.

Sådan tænkte familien Vad Jørgensen fra bedriften Vibholm i Ulfborg i vinter, og nysgerrigheden på den faktiske græsvækst på marken fik dem til at investere overskuelige 5.000 kroner i en håndholdt græsmåler.

- Det er en spændende investering, som jeg ser frem til at bruge fremadrettet, lyder det resolut fra Gunnar Vad Jørgensen efter nogle måneders registrering af græsvækst på de 110 hektar, som de knap 400 økologiske køer har til rådighed for afgræsning.

Prioritere markerne

Hver mandag er græsmarkerne gået igennem med græsmåleren, som måler græsudbuddet i kilo tørstof per hektar, der er til rådighed over jordoverfladen. Dette tal fratrækkes 900 kilo tørstof per hektar, som forventes at være tilbage i stub og græsrester, når køerne har græsset folden.

De 110 hektar er inddelt i 14 folde, og ved at måle græsvæksten i hver enkelt fold én gang om ugen kan Gunnar Vad Jørgensen prioritere markerne til afgræsning.

- Det giver nogle aha-oplevelser, for faktisk er det bedre at udsætte afgræsningen af en lille fold med stort udbud af græs og fremrykke afgræsning af en stor fold med mindre græsudbud. Det skal selvfølgelig ikke gå i stængel, men det har løftet vores resultater, at vi nu kobler græsvækst og foldenes størrelse sammen, forklarer Gunnar Vad Jørgensen.

ØkologiRådgivning Danmark har udviklet et excel-ark, hvori de ugentlige registreringer indtastes, og så sker der automatisk en prioritering af foldene.

- Jeg er ikke så dus med al teknikken, så jeg får lidt hjælp til excel-arket, og det ender altid med, at der er en håndskrevet seddel med foldene og ugedag på staldkontoret. Men så kan alle også se, hvor køerne skal hen og hvornår. Det er også godt at kommunikere ud til de ansatte, mener Gunnar Vad Jørgensen.

Han peger også på, at den ugentlige gåtur med græsmåleren betyder, at man kommer godt rundt i foldene, så græsset ikke blot vurderes fra ATVens sæde eller igennem bilruden, når man kører forbi.

På de bedste dage blev græsoptaget fordoblet

Storfold er blevet afløst af mindre folde på Vibholm, og det har løftet græsoptaget betragteligt.

Det har indtil videre været en god succes at opgradere afgræsningen ved at inddele arealet i flere folde og følge foldenes græsvækst med en græsmåler.

Det vurderer Gunnar Vad Jørgensen, som i foråret satte medarbejderne i gang med at lave hegn, så fem-seks storfolde blev til 14 mindre og mellemstore folde. Foruden arbejdet med at hegne og omkostninger til tråd og pæle er der brugt 50-60.000 kroner på PEL-slanger og vandtrug.

- Jeg ville gerne opgradere vores afgræsning, fordi græsset er det billigste foder. Og så kan jeg godt lide, at mine økologiske køer kommer så meget ud som muligt, begrunder Gunnar Vad Jørgensen.

De høje foderpriser var også med til at motivere beslutningen og det efterfølgende arbejde.

- Jeg gik ind i afgræsningssæsonen med den tilgang, at køerne skulle æde mest muligt græs, så vi kunne begrænse staldfodringen. Kraftfoder koster jo fem-seks kroner per kilo. Så køerne har levet lidt low-cost denne sommer med døgnafgræsning fra 26. april og så begrænset staldfodring, fortæller Gunnar Vad Jørgensen.

Han har kunnet malke flere køer, fordi de var på græs døgnet rundt, og skal så skære besætningen til, når indbindingen står for døren.

Græsoptaget er løbende blevet beregnet af ØkologiRådgivning Danmark, og i den bedste periode hentede køerne 12 foderenheder om dagen.

- Da vi praktiserede storfold, var seks-syv foderenheder det normale, så vi har klart fået noget for vores anstrengelser, summerer Gunnar Vad Jørgensen sommeren op.