Landmand med snart 320 køer: Vi åbner for løbegården igen – den er god for dyrene

Blog fra mælkeproducenten: Løbegården bag stalden giver mere plads og luft og så er det nemmere at se brunster, fordi køerne springer mere på hinanden, fortæller Filip Friis i sin månedlige blog.

Af Filip Friis – fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi er midt i en forandringsproces, fordi vi, som jeg fortalte om sidst, udvider med 60 køer. De kælver alle i maj, så jeg er ved at lægge en plan for afgræsning og folde, så det hele går op i en højere enhed. For eksempel afgolder vi nogle køer lidt tidligere, end vi ellers ville have gjort, så vi har lidt god plads ved robotterne, når alle de nye skal lære robotterne at kende.

Vi har jo udvidet en del, og det sidste år har været et indkøringsår. Nu skal vi op og producere maksimalt i forhold til de rammer, vi har.

Erfagrupper

Jeg har altid haft meget stor glæde af at være med i erfagrupper. Det er spændende at høre, hvad ligemænd har at sige. Så er der ikke så mange parader oppe, og det er lettere at tage informationerne ind, end hvis det er alle mulige andre, der siger noget. 

Løbegård

I og med, at vi går over til Jersey, må vi have flere dyr i stalden. Men vi har jo også fået flere dyr, og nu har jeg besluttet at genåbne den løbegård, vi tidligere har brugt bag ved stalden. Vi lukkede den, fordi den gav noget ekstra arbejde, det var ikke et problem at køerne nogle gange våde, men det var mere at skrabe gyllen ind i stalden igen, så det kunne gå ned mellem spalterne, som tager meget tid, da vi hverken har fald eller mure på udearealet. Ellers ville det være hurtigere at rengøre pladsen hurtig. 

Men den har også fordele, og nu er hegnet på plads, ligesom jeg har købt sand ind til at sprede, så køerne ikke skrider, når de går ud. Jeg er glad for, at de får den ekstra plads nu. Køerne får mere plads og mere luft. Samtidig bliver det lettere at se brunster, fordi de hopper mere på hinanden, når de går i løbegården, end hvis det gik i stalden.

Sojafri

Det er pt. lidt træls, at vores økologiske mejeri ikke længere accepterer, at vi fodrer med soja. Soja koster nemlig mindre end rapskage lige nu og samtidig er der 10-12 procent mindre protein i rapskagerne end i soja. Soja har samtidig den optimale aminosyresammensætning til TMR’en sammenlignet med rapsen. Det koster os faktisk mellem 8-10 øre per kilo EKM med raps frem for soja. Det lyder måske ikke af meget, men løber op i omkring 250.000 kroner på et år.

Sænker ydelsesniveau

Vi har derfor med tabet af soja, besluttet at sænke ydelsesniveauet, så vores målsætning nu hedder 9.500-10.000 kilo EMK leveret til mejeriet, det rammer lidt min faglige stolthed, da jeg som liberal altid synes, at selvstændige selv skal bestemme deres strategi. Min motivation har været høj ydelse og god sundhed, det første bliver lidt taget fra en. Med de højere omkostninger til dårligere og dyrere fodermidler, er dette valg lidt taget beslutningen for os.

Jeg håber, at markedet bliver bedre for økomælk, og det glæder mig, at Arla vil gøre det nemmere for deres økologiske andelshavere at gå tilbage til at blive konventionelle. Det kan måske forbedre markedet og få det i bedre balance.

Samtidig skal vi selvfølgelig også, når vi nu tager omkostninger med nul soja, også profilere os på den del. Og sælge ind i økomarkedet med brugen af lokalt protein. Det er også vigtigt, at vi differentierer os fra konventionel mælkeproduktion, og den udvikler sig jo hele tiden. For eksempel har den nærmet sig det økologerne gør med to-hjertemælk (mælk med to hjerter i statens hjerteordning, red.), hvor dyrene kommer på græs.

Buffertank

Til sidst kan jeg fortælle, at jeg har installeret en buffertank til vores mælketank. Før måtte robotterne stå stille, da kapaciteten ikke var udnyttet helt med 50-55 køer per robot. Nu er vi nærmere 65-70 køer per robot, så når vi vaskede tanken, kunne det godt tage en times tid om dagen. Nu, hvor vi har buffertanken, kan robotterne godt malke, mens tanken vaskes.

En buffertank kan nemt gå hen og blive en af de første ting, man sparer væk, når man bygger nyt, men det skal man ikke gøre. Den betyder bestemt noget for resultatet. For eksempel kan jeg se, at antallet af malkninger er gået 5 procent op, efter vi fik buffertanken. 

Jerseykøer er også meget nysgerrige dyr, så når mælkebilen kommer, så rejser flere dyr sig op, bare for at se, hvad der nu sker, og så stiller de sig i kø bag robotten. Så når vi fik afhentet mælk, var køen til robotterne halvstor. Det er vi ovre nu og ser frem til mere mælk i tanken."
 

Faktaboks

Filip Mark Friis

  • Løgumkloster, blogger til Kvæg Plus siden 2020
  • Udvidelse til 320 køer
  • Uddannet jordbundsteknolog fra Vejlby Landbrugsskole
  • Bedriften overtaget pr. januar 2019 i generationsskifte
  • Fast ansatte: 1 Far, 2 markmænd, 1 fodermester, 1 dansk elev, 1 skoledreng
  • Økologisk siden 1995
  • Krydsningsracer,  Jersey for malkekøer og Angus som kødkvæg
  • 4 nye malkerobotter, Lely A5, foderskaber Juno, 2 Lely robotskabere, Heatimer
  • Ydelse: Vinter ca. 35-37 liter EKM pr. dag Sommer 32-34 liter EKM pr. dag = ydelsesniveau 9.500-10.000 kilo EKM leveret til mejeri (sojafri)
  • Løsdriftsstald fra 2005 med Latex-madrasser
  • +800 hektar, 12 vandingsmaskiner
  • Markplan til høst 2022 (100% selvforsyning): Kløvergræs 150 ha, kolbemajs 35 ha, raps 205 ha, lupiner 230 ha, vårhvede brød 40 ha (sået november), vinterhvede/rug/triticale 55 ha, frøgræs 25 ha, 35 ha rødkløver til frø og 65 ha hamp.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.