Landmand: Mit korn er så tørt, at vi hælder vand i for at køerne vil æde det

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Peter W. Mogensen

Vi er lige begyndt på noget, som nogen måske vil kalde unødigt ekstraarbejde. Vi er begyndt at hælde vand i kornet.

Vi bruger valset korn i malkerobotterne og til kalvene, og det er simpelthen blevet for tørt i år. Derfor er vi begyndt at hælde korn i fuldfodervognen og putte vand i. Når kornets vandprocent stiger nogle procentenheder, er det lettere at valse og dyrene vil langt hellere æde det end tørt korn-mel.

Det tager 20 minutter at fugte otte-ti tons korn i fuldfodervognen, og vi kan allerede se en bedre ædelyst.

Majsen modner langsommere

Majshøsten er lige op over. Jeg forventer, at vi skal snitte majs i løbet af den næste uges tid. Tidligere sagde jeg gerne, at marken skal være ryddet den. 10/10 kl. 10. Efter den dag sker der ingen forbedring af majsens fordøjelighed og væksten er slut.

Den tommelfingerregel tror jeg stadig på. I år er jeg dog blevet lidt overrasket over, at majsen har modnet langsommere end den plejer. Om det hænger sammen med de meget kraftige stængler, ved jeg ikke. Men tykke er de i hvert fald, og derfor sætter jeg stubben så højt som muligt. I praksis er det ved 50 cm, når vi også skal tage højde for at tage de nederst placerede kolber med, når majsen hives ind i snitteren.

Jeg vil hellere sætte stubben højt end at høste halvdelen som majshelsæd og resten som kolbemajs. Det bliver for besværligt.

Jeg stiler efter 32 procent tørstof, og vi plejer at kunne ramme det indenfor en afvigelse på plus-minus én procent.

Jeg vil helst, at majsen når at lagre en måneds tid, inden stakken skal åbnes til fodring. Det kan vi dog ikke nå i år, for majsen fra sidste år slipper op 1. november. At vi ikke har majs til længere tid skyldes, at vi høstede majsen lidt tidligere sidste år, fordi tørken i 2018 gav en ringere høst. Det tager tid inden vi er tilbage, hvor vi gerne vil være med lagerbeholdningerne, men nu ser det ud til at passe igen.

Køer på stald

Køerne er kommet stald og har startet på vinterfoderplanen. De gider ikke mere græs ude. De står bare ude på bakken og samler fluer, som de tager med ind i stalden. Fluerne har været en særlig plage i september i år. I en periode havde vi færre malkninger i robotterne og flere køer at hente. Heldigvis er fluerne også ved at give op nu.

Kvierne bliver ude en måneds tid mere, hvor de rydder op på græsmarkerne. Femte slæt står klar og skal høstes, når majsen er i siloerne.

Tester raps

Jeg er ganske begejstret for hestebønner og formalet raps som fodermidler. Når vinterfoderplanen er fuldt indfaset og køerne har fået nogle uger på den nye majsensilage, skal vi deltage i et Seges-forsøg, hvor de vil undersøge effekterne af forskellige rapsniveauer. Det er ikke ukendt for os at fodre med forskellige rapsniveauer, så det er let at lave forsøg her.

Vi skal også deltage i et treårigt forløb under Aarhus Universitet, hvor de skal belyse effekterne af at forlænge tidspunktet for første inseminering fra 100 til 200 dage efter kælvning. I vores besætning udvælges 20 køer til forlænget laktation og 20 køer er på samme tid i kontrolgruppe. Ved at forløbet strækker sig over tre år, kan vi se langtidseffekterne gennem flere laktationer. Vi er én blandt 50 besætninger, der medvirker i dette projekt.

Jeg er ret spændt på at se effekterne af forlænget laktation, for jeg tror, at vi skal kigge meget mere i den retning i fremtiden, fordi vi ikke har brug for mange kalve og heller ikke kan afsætte de overskydende.

At fremtiden for oksekødet er presset kan jeg også se på afregningen for slagtekøer og slagteriernes gentagende udsættelser af tilmeldte dyr. Lige nu skal jeg vente nogle uger på at komme af med køer til slagtning. Jeg har 25 køer stående på udsætterlisten, og en del af dem skal gerne slagtes inden kvierne skal på stald omkring 1. november.