Landmand: Mine køer burde kun kælve hvert andet år

Blog fra mælkeproducenten: Holger Hedelund Poulsen får født mange kalve, og det ærgrer ham, for han har en lav udskiftningsprocent, og det kan blive svært at afsætte kalve til opfedning.

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Peter W. Mogensen

Vi har fået mange kalve på det seneste, og det store kalveboom er ikke slut endnu. Selvom vi selvfølgelig selv har bestemt os for at køerne skulle insemineres, så ærgrer det mig, at vi skal have så mange kælvninger.

De mange kælvninger og kalve giver to udfordringer, som jeg ser det:

  1. Kælvningen er en belastning for koen, og det er i perioden omkring kælvning, at de fleste problemer kan opstå.
  2. Afsætning af overskydende kalve er ikke let. Især jerseytyre er det svært at afsætte.

Vi kan heldigvis stadig afsætte vores kalve, men for branchen er det svært og priserne er for lave. Og jeg ser desværre intet, der peger på, at der igen bliver rift om kalvene.

Som erhverv må vi erkende, at oksekød er i miskredit. Uanset om kødet er produceret i stald eller på mark, så er der en del af befolkningen, som ikke ønsker denne produktion. Det må vi forholde os til. Jeg tror ikke, at vi gør klogt i kun at tænke, at vi kan eksportere os ud af problemet.

Derfor vil jeg opfordre til, at der bliver forsket mere i forlænget laktation. Jeg vil gerne vide, hvor lang tid vi kan trække insemineringstidspunktet? Hvis køerne kan kælve hvert andet år, så får vi kun halvdelen af de nuværende kalve, og det passer med vores lave udskiftningsprocent.

Vi starter selv med at inseminere ved 100 dage efter kælvning, men det er ikke nok.

Udsætterkøer malker op til to år

Vores udsætterkøer malkes gerne op til to år, inden de slagtes. Hvis der ikke opstår problemer vel at mærke. Disse køer, er de billigste, jeg har. De malker og æder og har ikke brug for dyrlæge eller inseminør. Og kan de tage lidt på undervejs, bliver regnestykket ikke dårligt.

Vi har ikke problemer med udsætterkøer i brunst, som laver ballade i stalden. Måske skyldes det, at vi har dybstrøelse. Når køerne er på græs, kan de afreagere derude.

kvierne skal hjem

I næste uge skal vi hente kvierne hjem fra de vedvarende græsarealer. De skal hjem til omdriftsgræs, så de kan opretholde tilvæksten.

Køerne er formentlig ude en måned endnu. Efter 1. oktober gider de ikke æde særlig meget græs, og vejret kan besværliggøre at have dem ude.

Tid til bønner

I sidste blog skrev jeg, at jeg savnede hestebønnerne i rationen. Torsdag morgen kunne vi endelig begynde at fodre med hestebønner igen, fordi vi fik høstet en del onsdag og resten i løbet af torsdagen. Hestebønnerne var faktisk mere tørre for to uger siden, lige før regnvejret satte ind, men netop regnen satte en stopper for, at vi gik i gang med at høste dem.

Vi målte 20 pct. vand i dem, da vi begyndte med mejetærskeren. De bliver ikke bedre eller større på denne tid af året. De skal tørres ned til 17 pct. vand for at være lagerfaste. Men de er svære at tørre.

Vi er startet med to kg hestebønner pr. ko pr. dag, og når køerne skal lukkes på stald, går vi op på tre kg pr. ko pr. dag. Hestebønnerne fortrænger både korn og raps i fodringen.

Udbyttet blev fem tons pr. hektar, og det er en anelse under normal. Vi har mistet flere hestebønner til kronhjortene, som åbenbart nød at gå i de grønne, spæde hestebønner i forsommeren på et areal, som ligger op ad en skov. Selv 500 meter fra skoven fandt vi store områder, hvor bønnerne var trampet ned.

Jeg har prøvet at få jægerne til at skyde flere krondyr, men de vil kun have de store med flotte gevirer til stuen.

Høsten af korn gik godt med et normaludbytte. Og det var dejligt at få en masse tør halm ind. Vi har fået sået raps, og den står godt.

Vi undlod heldigvis at pløje før rapssåningen. Vi pløjede sidste år, men det hele skyllede væk i tordenbyger. Vi har de sidste to uger fået 120 mm nedbør, så jeg priser mig lykkelig for, at vi lod ploven stå i maskinhuset i år.

Masser af mælk - hvad med prisen?

Majsen har rettet sig i augusts varme vejr, så nu tegner alt til, at vi kan snitte majs til almindelig tid sidst i september.

Vi har fået wrappet fjerde slæt græs, og skal køre lidt gylle ud.

Generelt har græsset givet godt, og jeg forventer det samme for majsen. Det gælder også hos mine kollegaer, så mon ikke der bliver produceret meget mælk til vinter? Så er spørgsmålet jo, hvad mejeriet vil give for mælken.

Jeg vil gå ud og kigge på hestebønnerne igen. Det er en herlig tid på året, og med det nuværende højtryksvejr er himlen så klar, at vi kan se 40 km omkring os. Det skal vi også huske at glæde os over.

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 47 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.