Landmand vinder retssag mod entreprenør

Landmand har krav på erstatning fra sin entreprenør, fordi is ødelagde nyopført gylletank.

I Vestre Landsret har en landmand nu vundet en retssag mod sin entreprenør i en sag om hans gylletank. Entreprenøren skal nu betale 175.000 kr. samt sagsomkostningerne til landmanden. Det skriver Morsø Folkeblad.

Landmanden fik i 2010 en lokal entreprenør, han tidligere havde brugt, til at bygge sin gylletank. Byggeriet trak ud, så det skulle sikres mod regn og frost. Det gik galt, fordi pumperne ikke stod mål med opgaven - hvorfor gylletanken blev ødelagt. Vandet frøs til is, hvorved gylletankens sider blev presset ud, skriver Morsø Folkeblad.

Vestre Landsret slår fast, at landmanden var berettiget til at mene, at det var entreprenørens ansvar at pumpe vand ud - også mens gylletanksproducenten arbejdede på stedet.

Producenten af gylletanken har desuden krav på at få udbetalt i alt 55.000 kr. fra entreprenøren og landmanden, skriver Morsø Folkeblad.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.