Mælkeprisen for september forbliver uændret

Arlas acontopris for konventionel og økologisk mælk forbliver uændret for september 2018.  

Den netop varslede justering for økologiske andelshavere (som har besluttet at benytte EU’s dispensation til at bruge ikke-økologisk foder), er som udgangspunkt fastsat til en reduktion på 3 eurocent/kg af acontoprisen på økomælken.

I acontoprisen indgår tillægget for deltagelse i Arlagården® Plus på 1 eurocent. Dermed bliver acontoprisen for konventionel mælk inklusive tillæg for deltagelse i Arlagården® Plus 255,1 øre/kg.

Acontoprisen for mælk produceret på basis af non-GM foder inklusive tillæg for deltagelse i Arlagården® Plus bliver 262,5 øre/kg. Acontoprisen for økomælk inklusive tillæg for deltagelse i Arlagården® Plus bliver 312,1 øre/kg. 

De seneste fald i priserne på det europæiske industrimarked er bremset op, og vi ser nu en lille forbedring i priserne på gul ost og smør/fløde. Usikkerhed omkring mælkevolumener, på grund af tørken, har medført yderligere markeds-volatilitet, der dog kun har haft en begrænset indflydelse på hele Europas mælkeproduktion.

Skulle det imidlertid blive tydeligt at mælkemængderne i Europa vil blive meget påvirket af situationen, vil vi kunne forvente at se købere på markedet tidligere end normalt, som vil sikre sig produkter til slutningen af 2018 og begyndelsen af 2019.

Det økologiske marked er, ligesom det konventionelle, stabilt, men på grund af tørken er der en stigende usikkerhed på økologiske mælkemængder. 

Udsigten for mælkeprisen for de næste måneder er stabil, men hvis påvirkningen af tørken lægger yderligere pres på markedet, vil vi kunne forvente at se en positive udvikling.

Fakta

  • For konventionel mælk er fedtværdien 31,30 kroner per kilo, og proteinværdien er 34,43 kroner per kilo.
  • For økologisk mælk er fedtværdien 38,21 kroner per kilo, og proteinværdien er 42,03 kroner per kilo.
  • Forventet efterbetaling og rente for 2018 er 7,6 øre, og forventet konsolidering er 10,9 øre.
  • Tillæg for non-GM foder er 1 eurocent (7,4 øre) – dette kommer i anvendelse i takt med at andelshavere på de enkelte markeder inviteres til at indgå kontrakt om mælk baseret på non-GM foder. 
  • Arlaprisen er 285,4 øre per kilo konventionel mælk og 335,0 øre per kilo økologisk mælk.
  • Valutakursen for dette kvartal: 1EUR = 7,441 DKK

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.