Mælkeproducent: Køerne kvitterer fint for rapsfrø som fedtkilde - ud med palmefedt

Blog fra malkebedriften: Holger Hedelund Poulsen fik majshøsten i hus i tide før den værste oktober-nedbør, og så er han godt i gang med at indfase rapsfrø i foderrationen i stedet for palmefedt.

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Stig Bundgaard 

Vi høstede den sidste majs 5. oktober efter at have taget fire hektar af en tidlig sort allerede 7. september. Det gik uden problemer og med normalt udbytte og pæn kvalitet, bortset fra der var lidt pletter med planter i halv størrelse fra tørken i juli.

Jeg er glad for, at vi fik høsten i hus tidligt. Det var ikke gået så godt, hvis vi havde ventet til nu.

Majsen blev høstet af maskinstationen, der stillede med en 12-rækket finsnitter plus to gummigeder og tre vogne, mens vi selv supplerede med to vogne. Vi ensilerede to siloer samtidig, så vi ikke kørte i vejen for hinanden.

Tidlig høst af majs nødvendigt

Gennem en årrække har vi ca. hvert andet år fået fået store regnmængder i oktober. Det skal vi forholde os til, og vi bliver nødt til gå efter at få afsluttet majshøsten senest 1. oktober.

Vi dyrker allerede tidlige sorter, men måske kommer vi til at skrue endnu mere på den parameter fremover, så vi er 100 procent på den sikre side. Det bør heller ikke give fodringsmæssige udfordringer, for de tidlige sorter har ofte generelt et højt indhold af stivelse.

En anden problematik er, at det fra næste forår ikke længere er muligt at købe Mesurol-bejdset majs. Det er en udfordring for os, fordi vi er meget plaget af råger.

Vi har adskillige rågekolonier omkring gården, så her kan vi ikke dyrke majsen uden den er bejdset effektivt. De mange råger går i både græsmarker og majsstakken i foråret. Efter et slæt om sommeren kan vi godt have fem hektar, som er tæt besat af råger.

Vi kommer til at prøve med et alternativt bejdsemiddel for at se om det virker. Alternativet er, at vi enten må lægge majsdyrkningen på marker længst væk fra gården, eller vi må få den dyrket på kontrakt hos en nabolandmand, der ikke er plaget af råger.

Sidste slæt græs formentlig opgivet

På grund af den megen nedbør i oktober har jeg næsten også opgivet at tage sidste slæt græs. Vi kan ikke køre på arealerne uden at lave spor, og vi står med en masse langhårede græsmarker, vi ikke kan gøre noget ved.

Vi har haft nogle kvier til at gå på nogle udlægsmarker nogle dage, og det så ikke godt ud. Vi kommer sandsynligvis til at pløje en langpelset græsmåtte ned, når der bliver føre til det.

Den megen nedbør giver også problemer for den nysåede vintersæd, ligesom det nok er sket mange andre steder i landet. Vandet løber i bække ned ad bakker ned i lavninger og står i søer, så kornet rådner. Hvis vi såede uden at pløje kunne vi måske eliminere nogle af de problemer. 

Det våde vejr betyder, at vi ikke har haft dyr på græs i oktober, som det også har været tilfældet i flere tidligere år. Vores køer, og et par dage senere kvierne, kom på stald omkring 1. oktober, en måned før, det var meningen. Nu skal de fodres på stald en måned ekstra plus vi kan ikke få det sidste slæt græs bjærget.

Fodring med rapsfrø og ud med palmefedt

For et par dage siden er vi begyndt på vinterfodringen.

Vi har taget hul på den majs, vi ensilerede i starten af oktober. Den er af langt bedre kvalitet end majsen fra starten af september, som blev suppleret med byghelsæd - det var ikke godt. Nu kan jeg se at der kommer mere mælk i tanken. Den sidste rest af byghelsæd bruger jeg til kvierne.

De seneste cirka halvanden måned har vi som noget nyt fodret med rapsfrø som fedtkilde. Dermed er palmefedtet gledet helt ud. Gevinsten er, at vi får fedt til normalpris plus protein oven i. Og så har jeg tillid til, at naboens rapsfrø er dyrket mere bæredygtigt end palmeolie.   

Rapsfrø som fodermiddel fungerer forbavsende godt. Vi er oppe på at give 400 gram, og skal op på 500 gram, og så må vi se hvordan det fungerer med at opfylde fedtbehovet. Rapsfrøene ser nu ikke ud til at påvirke fedtprocenten i mælken negativt, tværtimod. Vi var rendt tør for rapsfrø nogle få dage, og da så det ud til, at fedtprocenten faldt en smule.

Rapsfrøene har vi købt af naboen. Fra næste sommer høster vi vores egne rapsfrø.   

trængsel i stalden

I stalden er der brug for alle pladser, for vi har alt for mange kvier i øjeblikket. På et år producerer vi ca. 100 kvier. Heraf skal vi gerne af med de ca. 55, fordi vi har en meget lav udskiftning.

Jeg håber at få solgt nogle kælvekvier senere på ugen. Der er et et stort udbud af Jersey-kvier, fordi der er brugt så meget kønssorteret sæd, så det er ikke helt let.

Jersey-kvierne eksporteres til Holland. Her kan mælkeproducenterne på grund af deres strikse fosforpolitik med fordel skifte en sortbroget ko ud med en Jersey-ko, som producerer mindre gødning.

Jeg bruger ikke konsekvent kønssorteret sæd, for vi simpelthen ikke plads til så mange kvier. Jeg håber ikke, at det - som avlsfolkene snakker om - kun bliver muligt at købe kønssorteret sæd. Så ville vi få 200 kvier om året, og det er da helt urealtisk at vi skulle sælge 150 kvier om året.

Vi har prøvet at krydse med kødkvæg, men det bryder jeg mig ikke om. Det er en belastning for køerne, og krydsningskviekalve er heller ikke lette at omsætte.

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 47 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo græsmælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.