Mælkeproducent regner med senere første slæt - og lidt lavere udbytte end sidste år

Af Mette Mølholm Juul Mikkelsen - fortalt til Stig Bundgaard

Alle malkekøerne kom på græs i sidste uge, mandag 22. april. Et par dage yderligere efter blev det goldkøerne og de drægtige kviers tur. Nu er det efterhånden kun småkalvene og de kvier, vi inseminerer på, der går i stalden.

Fredag og lørdag fik vi 15 mm nedbør. Vi kunne selvfølgelig godt have brugt mere, men jeg håber vi kan holde godt gang i afgræsningen. På nogle områder i markerne er der lidt for mange bare pletter på grund af sidste års tørke, men det ser fornuftigt ud - sidste års tørre sommer taget i betragtning.

Den tørre april håber jeg selvfølgelig ikke har haft negativ effekt på græsmarkerne. Visuelt er der ikke det store at bemærke endnu, måske lidt mindre lag end andre år. Da størstedelen af vores jord er JB 6-7, skulle det gerne kunne holde lidt på vandet.

I sidste uge, da vi pløjede op til majs, var der stadig fornuftig fugt i jorden. Men selvfølgelig har også vores jord haft godt af den seneste nedbør, og vi kan som de fleste andre godt bruge en del mere vand.

Køerne på græs 7-8 timer om dagen

Lige for tiden er køerne ude ca syv-otte timer om dagen, men alt efter vejret og væksten i græsmarkerne, kan det være vi går ned på godt seks timer, og så prøver at få dem til at tage lidt mere foder inde for at forsøge at holde ydelsen bedst muligt.

Men det er jo mest aktuelt, hvis ikke der bliver ved med at være helt tilstrækkeligt med græs.

Ved udbinding skal vi især være opmærksomme på græsforgiftning. Derfor tildeler vi lidt ekstra magnesium for at opveje det høje indtag af kalium.

Røde bladspidser i slætgræs

Vi kan da godt se, at slætmarkerne trængte til varme efter den kolde uge med nattefrost op til påske, som betød lidt røde bladspidser. Græsset var ved at gå lidt i stå, men med den efterfølgende varme og vand er der gang i væksten igen.

Vi skal tage første slæt græs på godt 30 hektar. Sidste år tog vi første slæt ca. 15. maj, men i år bliver det nok nærmere 20. eller måske 25. maj. Tidspunktet kommer selvfølgelig an på, om vi får mere vand og varme de næste uger, for græsset har ikke været tilstrækkelig dækket ind på de to fronter.

Vi havde et rimeligt fint 1. slæt sidste år, og skal vi nå det samme i år, skal der lidt mere gang i væksten de kommende uger. Det er nok mere realistisk, at udbyttet kommer til at ligge lidt under.

Ved de første par slæt kører vi med fire-ugers interval, og derefter afhænger det lidt af sæsonen/vejret.

De fleste år tager vi fire slæt. Det er jo altid en opvejning af græsbeholdninger, hvor meget lag der er sidst på sæsonen - det må ikke være for langt hen over vinteren, og de omkostninger der er til at hente det hjem i siloen. Nogle af slætmarkerne går fra til afgræsning hen på sæsonen.

Tillæg for gmo-fri og afgræsning

Vi er lige begyndt med at fodre gmo-fri, og det betyder at vi tilpasser foderblandingerne lidt. Her er omlægningsperioden tre måneder, og vi får et tillæg på 1,0 eurocent pr. kg værdistof. 

Vi har også tilmeldt malkekøerne til et græsningstillæg, kaldet konceptmælk, som træder i kraft pr. 15. juni. Det får vi et tillæg på 0,5 eurocent pr. kg værdistof for. Der er selvfølgelig nogle krav som skal overholdes, men det er ikke noget, som vi ikke allerede gør, kun at vi nu skal føre logbog over det.

Vi har som bekendt jersey, og det er positivt, at de to tillæg -som tidligere blev afregnet pr. kg mælk - nu afregnes pr. kg værdistof.

Rettelse fredag 3. maj: GMO-fri tillæg og græsningstillægget afregnes pr. kg værdistof. På grund af en misforsåelse med mejeriet stod der tidligere i teksten, at tillæggene blev afregnet pr. kg mælk.