Det græs, der høstes med tromleskårlæggeren og vogne sideforskudt ud i arbejdsstilling, svarer ca. til græs i en fem-slæt-strategi.
Køerne har en fantastisk appetit på det friske hvidkløvergræs og æder det i store mundfulde.Billede 1 af 2
Hjemme i Irland kalder de det en zero-grazer, fordi den bruges til at øge græsudnyttelsen ved at hente frisk græs til køer på stald i stedet for at lukke køerne ud.
Den økologiske mælkeproducent Jørgen Søndergaard Madsen kalder det en Maksi-grazer.
For om dagen henter køerne selv ca. 7 kg tørstof på græsmarkerne omkring Lille Fastergaard ved Faster nær Skjern. Om natten æder de 135 økologiske DH-køer yderligere 11 kg tørstof af det samme friske hvidkløvergræs.
De foderenheder henter Jørgen Søndergaard Madsen og hans faste markhjælper Peter Emil Andersen med, hvad der formentlig er Danmarks første zero-grazer-vogn.
»Frisk græs er et utroligt godt og billigt foder, som bare er blevet sat lidt til side herhjemme, fordi teknikken til at håndtere det ikke er fulgt med,« forklarer Jørgen Søndergaard Madsen.
Skånsom græshøst
Det ændrer den irske zero-grazeren - eller rettere: Maksi-grazer - på. For i modsætning til fortidens grønthøstere og eksaktsnittere og nutidens snittevogne høster zero-grazeren græsset uden at klippe det i stykker eller smadre det.
Græsset klippes af med en tromleskårlægger i vognens front og ryger direkte ind i kædeelevatoren, som transporterer det op i vognen. En alarm lyder, når trykket på baglugen indikerer, at der er bjærget 800-900 kg tørstof i græs. Aflæsning sker ved at hæve baglugen og starte vognens bundkæde.
Derfor tager græsset ikke varme, og det er også hans fornemmelse, at køerne egentlig er ligeglade med, om græsset er vådt af regn.
Sparer på kraftfoderet
»Sådan en dag, hvor regnen bare har væltet ned, og køerne har stået ved leddet hele dagen, er jeg egentlig allergladest for vognen. For køerne vil gerne æde græsset, de vil bare ikke selv hente det i sådan et vejr,« siger han.
Han har køer, der malker 45 kg på græs og 6 kg kraftfoder, og gennemsnittet er 30-31 kg på græs og 4,5 kg kraftfoder. Overgangen fra græsensilage til frisk græs om natten har desuden gjort det muligt at bytte dyrt og proteinrigt kraftfoder ud med billigere og ’svagere’ kraftfoder. Og alligevel er ydelsen fastholdt.
»Hvis vi får en vinter som den forrige, så kan vi sikkert hente frisk græs frem til jul,« vurderer han.
Kommentarer