Mobilt anlæg opgraderer havre til attraktivt foder

Der suges havre ind i den ene ende fra plansiloen på bedriften tilhørende Erling Bonde med knap 600 økologiske årskøer på Store Gåsdal.

Ud i den anden ende på Gl. Buurholdts mobile lastbilmonterede afskalningsanlæg kommer dels skallerne i en fraktion for sig, dels en strøm af 85 procent afskallet havre ned i en frakørselsvogn svarende til ca. 10 ton råvare i timen.

I processen frarenses desuden støv og småskidt samt sten op til valnøddestørrelse.

Pris: 30 kr. for 100 kg færdigvare

Turen igennem det mobile anlægs filtre og Buhlercentrifuger gør 10 ton råvare til 7,5 ton afskallet havre
og 2,5 ton skaller, men rumfanget øges en tredjedel på grund af skallerne.

Det samme gør foderværdien af havren, og det er rationalet bag det mobile anlæg. Afskalningen koster 30 kroner pr. 100 kg færdigvare.

Bedriften skal levere arbejdskraft til at passe sugeren og til at køre fra, efterhånden som vognene fyldes med afskallet havre.
For rigtig mange økologiske husdyrproducenter kan de 30 kroner pr. 100 kg færdigvare være givet godt ud.

Landmandsgevinsten opnås ved, at den afskallede havres høje fedtprocent opkoncentreres, når de ca. 30
procent skaldele renses af.

Derved stiger energikoncentrationen til 7,7 til 7,8 MJ pr. kg TS med et fedtindhold på op til 9 procent og et proteinindhold på op til 14 procent. Det svarer til ca. 1,1 FE pr kg
TS.

Det gør havren interessant for især økologiske husdyrproducenter, fordi den afskallede havre helt eller delvis kan fortrænge langt dyrere fedt- og proteinkilder.

Det mobile anlæg har en kapacitet på omkring 10 ton råvare i timen. Bedriften skal køre renset havre væk
og passe sugeren.

Fjernet dyrt indkøbt foder

»Generelt mangler økologer altid fedtsyrer og AAT i rationen, og derfor er det interessant at opgradere havren«, siger Erling Bonde, som er ved at få afskallet de sidste af i alt 600 ton havre til de kommende
tre måneders fodring, hvilket er holdbarheden for afskallet havre.

I foderplanen til sine 580 DH-årskøer med en ydelse, der nærmer sig 11.000 kg EKM/årsko, skiftede han fire FE i rug ud med fire FE i havre.

Samtidig blev 0,7 FE raps og soja erstattet med grønpiller af eget græs, mens 0,3 FE raps og soja blev taget helt ud af rationen pr. ko for at justere proteintildelingen.

Effekten har været en mindre ydelsesstigning samt et øget restbeløb pr. ko på bundlinjen pr. dag. Præcis
hvor meget ydelsen er steget, og hvor meget restbeløbet er steget, er endnu for tidligt at gøre op.

»Det har været en god forretning at bytte rundt, selv om prisen for afskalningen godt nok er høj. Men så får
man også opgraderet en lidt træls kornsort til hvedeniveau eller endda endnu højere «, forklarer han.

»Men«, tilføjer han, »det her er naturligvis mit eget forsøg her på bedriften, som man ikke skal drage for vidtgående konklusioner ud fra.

Nu holder jeg øje med køernes gødning, og den er stadig til den tynde side, så det ender nok med, at jeg tager de sidste 0,3 FE raps og soja ud af rationen«.

Skallerne kan bruges til strøelse eller som strukturandel i goldko- og kvierationen.

Nem at dyrke

Tilmed gør skallerne også god gavn i goldko- og kvierationen, hvor de ikke bare erstatter 1.000-1.100 kg økologisk halm om ugen til en værdi af en krone pr. kg, men også er betydeligt nemmere at blande op i rationen end halm.

300 angus kvæg, som udfører naturpleje i Skjern Enge om sommeren, tager også godt fra af skallerne, ligesom bedriften 4.500 æglæggende høns og 6.000 årligt producerede slagtesvin også er glade for skallerne.

»Der skal findes ekstra plads til skallerne, som fylder en del, men vi har faktisk større effekt af at fodre skallerne op end af at få dem presset til piller til brændsel eller strøelse«, siger Erling Bonde.

Havren kommer i år til at udgøre ca. 90 til 95 hektar ud af de 1.000 hektar i omdrift på Store Gåsdal.

»Havren er utrolig taknemmelig at dyrke med et udbytte på 50 til 70 tønder pr. hektar med kløvergræs
som forfrugt. Den skal sås tidligt, gerne sidst i marts, og den lukker hurtigt af for ukrudtet. Det kan ske på vores jord, at vi vander den«, slutter han.