Malkerobotten gør, at landmanden får et højere udbytte og skal bruge mindre tid i stalden. Til gengæld er automatiske malkesystemer (AMS) dyrere - og kan som oftest ikke betale sig.
Det konkluderer norske forskere, der har lavet en undersøgelse baseret på regnskabsdata fra mælkelandbrug med og uden mælkerobotter, skriver norske Bondebladet.dk. Undersøgelsen er foretaget af NIBIO – Norsk Institutt for Bioøkonomi.
Landmænd med mælkerobotter bruger i gennemsnit 10 timer mindre årligt per ko, og får alligevel 700 liter mælk ekstra per ko.
"Som en opsummering, af undersøgelsen, kan vi se at mælkerobotten giver mere produktion for mindre indsats for landmanden. Og kan øge fleksibiliteten for landmanden. På den anden side er økonomien til at bruge med robot svagere end for dem uden. Det gælder både økonomisk resultat før afskrivninger og målt som vederlag per årsregnskab," siger driftsforsker og økonom Jostein Vasseljen fra NIBIO.
Der er blevet sammenlignet regnskab i både 2013 og 2014, for at lave undersøgelsen. Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel internt mellem mælkelandbrug med mælkerobotter i Norge. Læs den norske undersøgelse her.
Danske undersøgelser
En dansk undersøgelse fra 2008 viste, at AMS er billigst op til 300 årskøer i forhold til sildeben og op til 380 årskøer i forhold til karrusel.
En foreløbig undersøgelse af arbejdstiden på de danske kvægbrug viste i 2012, at der er ni timer at spare pr. årsko ved at vælge automatisk malkning frem for malkestald.
Antallet af besætninger i Danmark med malkerobotter er faldet fra 920 i 2011 til 845 ved den seneste opgørelse sidste sommer. Lely oplever ikke en salgsnedgang, eftersom malkerobotproducenten nu sælger flere robotter til udskiftning og udvidelser i de eksisterende AMS-besætninger.
Kommentarer