Ny foderblanding gav stigende mælkeydelse
900 kg mælk i plus. Det er resultatet for Holger Hedelund, Svejstrup, som arbejder målrettet med køernes velbefindende og har skiftet foderleverandør i processen.

Sunde køer, lavt celletal, og en stabil mælkeproduktion.

Det er nogle af de væsentligste kriterier for mælkeproducent Holger Hedelund i Svejstrup mellem Ry og Skanderborg i det daglige arbejde i stalden.

Han har 200 malkekøer og lægger stor vægt på køernes velbefindende som en del af grundlaget for en god mælkeproduktion og lave omkostninger. I sidste ende handler det om ejendommens totale økonomi.

Skiftede foder

Holger Hedelund dyrker selv grovfoderet, og han har for et halvt år siden lavet en markant ændring, når det gælder NON-GM kraftfoderet. Han skiftede leverandør og får nu to kraftfoderblandinger – en AMS-blanding og en TMR-blanding. Robotblandingen Robotmix NG bliver brugt til alle køer og tildelt efter ydelsesniveau samt suppleres med en AAT Boosterblanding, Robotmix Top Power NG, som opstartsblanding til køerne efter kælvning og i cirka 30-40 dage. TMR-blandingen hedder Proteinmix 2 NG. Blandingerne kommer fra Brødr. Ewers A/S.

Løfter bundniveauet

Allerede få måneder efter, at han skiftede strategi, er mælkeydelsen steget markant, ligesom han oplever, at køernes velbefindende er bedre.

Holger Hedelund har altid lagt vægt på økonomien i produktionen – også når han køber kraftfoder – og han er godt tilfreds med, at de gode resultater i stalden kombineres med det han kalder en god pris for blandingerne.

”Jeg fik en god aftale og køber mit foder til en god pris. Jeg har tidligere oplevet, at især 2. kalvs køerne kan have problemer med at komme i gang, men disse kraftfoderblandinger har været med til at løfte bundniveauet. Det er nødvendigt, for jeg skal have værdi for pengene, når jeg køber foder. Det får jeg her,” siger Holger Hedelund.

Investering i fremtiden

Han har i det sidste år løftet ydelsen med omkring 900 kg mælk pr. ko til nu 11.305 kg. og mener, at godt kraftfoder er en investering i fremtiden. Helt konkret er ydelsen på nuværende tidspunkt omkring 38 kg mælk om dagen mod godt 30 kg for få måneder siden:

”Når køerne er syge, slår det ud med det samme, og 1 kg mælk pr. ko bliver jo til en del, når jeg har 200 køer i stalden. Men det gode foder er også en langtidsinvestering. De sundere køer kvitterer med bedre resultater, og dødeligheden reduceres, ligesom de har nemmere ved at blive drægtige,” siger Holger Hedelund.

Vilde med smagen

Brødr. Ewers A/S er Danmarks største private korn- og foderstofselskab. Afdelingschef Martin Fyllgraf

oplever, at mange med malkerobotter sætter pris på, at kraftfoderet byder på en god smagsoplevelse. ”Hvis køerne er vilde med smagen, er de lettere at få ind i malkerobotten, og det letter arbejdsindsatsen i stalden markant,” siger han.

Brødr. Ewers A/S har arbejdet gennem lang tid med at skabe et kraftfoder, som både har en god smag og er med til at forbedre ydelsen og køernes velbefindende, og det arbejde bærer nu frugt, mener han.

Mælkeproducent Holger Hedelund og afdelingschef Martin Fyllgraf, Brødr. Ewers A/S.

Fokus på goldkøer og kælvere

Det er velkendt i rådgivningen, at der er penge i at øge fokus på goldkøer og nykælvere. Selv om koen restituerer hurtigt, betyder sygdom og mistrivsel i tidlig laktation ofte en permanent ydelsesnedgang i hele laktationsperioden. Så det kan betale sig med en ekstra indsats der sikrer, at den totale ydelse i koens liv øges.

Robotfoderet har flere funktioner. Mælkeproducenter ved, at det skal lokke koen ind i robotten, men det skal også være en del af den grundlæggende ration af næringsstoffer.

Mælkeproducenten opnår kun øget mælkeproduktion med robotmalkning, hvis kvægfoderet er velsmagende og af høj kvalitet. Det vil også reducere tiden, der bruges på at genne køerne til robotterne. Kraftfoder til robotter skal altså ikke primært være finjusteret mht. næringsstoffer, men kan i lige så høj grad betragtes som et ”lokkemiddel”, der skal øge koens besøg i de automatiske malkestalde.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.