Nyt projekt: Køer skal få mere ud af foderet
Projekt har fået penge til at sikre klimavenlige køer.

Danmark har allerede nogen af verdens mest effektive malkekøer. Men de skal gøres endnu mere effektive. Til gavn for både klimaet og landmandens økonomi.

Det fortæller DR Midt & Vest.

Fødevareministeriet har netop bevilget knap 15 millioner kroner til formålet. Bag projektet står blandt andre forskere på Aarhus Universitets afdeling i Foulum og kvægavlsforeningen Viking Genetics:

"En forbedring på bare en procent i foderudnyttelsen vil have stor betydning for den enkelte landmand," siger projektleder Søren Borchersen til DR Midt & Vest.

For en typisk mælkeproducent udgør foderet nemlig omkring tre fjerdedele af de samlede udgifter. Men også for klimaet er der store perspektiver i projektet REFFICOW. Jo bedre køerne udnytter foderet, desto færre klimagasser slipper der ud ved produktionen af mælk.

"Den danske mælkeproduktion har i dag det laveste udslip af klimagasser i Europa målt på udledningen af CO2-ekvivalenter pr. klio mælk. Den position vil vi gerne fastholde og forbedre med dette projekt," siger Søren Borchersen fra Viking Genetics til DR Midt & Vest.

Emneord foder

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.