- Det kan være, at køerne i de besætninger, vi måler metan på ude hos landmænd, fodrer lidt mere med majs og har lidt højere kraftfoderandel, som resulterer i mindre udledning. Vi bruger det dyreste og internationalt anerkendte udstyr, siger chefkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen, Seges.Avl, foder, græsning i forsommeren og metoder til måling af hvor meget metan, kvæg udleder. Det er det er nogle af de værktøjer, man kan arbejde med for at få metanudledningen fra kvæg ned, og Seges Innovation er i fuld gang.
1. Køer på græs i forsommeren
Meget yder det på, at der er sammenhæng mellem køernes metanudledning og græsoptagelsen. Høje græsoptagelser i maj og juni ser ud til at give en metanreduktion på 10-15 procent. Effekten forsvinder hen på sommeren, formentlig som følge af græssets udvikling. Det viser de foreløbige erfaringer fra fire mælkeproducenter, der har åbnet deres stalddøre for SEGES Innovation.
Forskerne har blandt andet sat metanmålere op for at opsamle flere data fra en praktisk hverdag. Dermed kan forventninger omveksles til fakta, så andre landmand har noget at pejle efter i arbejdet med at mindske metanudledningen.
2. Avl efter kalve med reduceret klimaaftryk
At nedbringe klimaaftryk på kød er i stigende grad blevet et konkurrenceparameter på det internationale marked. SEGES Innovation har set på fem danske kvægbedrifter sammen med en række samarbejdspartnere.
I projektet FutureBeefCross arbejdes med udvikling af avlsværdital, der kan forbedre det avlsmæssige niveau for fodereffektivitet, metanudledning og spisekvalitet hos Angus, Blåkvæg og Charolais. Avlsværditallene for disse egenskaber introduceres løbende i 2023, og det første, der tages i brug, er avlsværditallet for fodereffektivitet. Avlsværditallet for fodereffektivitet skal bruges ved udvælgelsen af de kødkvægskalve, som bliver fremtidens insemineringstyre.
I forskningsprojektet er avlsværditallet for fodereffektivitet baseret på data fra fem slagtekalveproducenter, hvor kalvenes foderoptagelser og vægt er blevet målt. Flere tusinde kalve har fået målt deres fodereffektivitet, metanudledning samt kødkvalitet. Nu bringer SEGES Innovation den nye viden ud i virkelighedens kvægavl hos Viking Genetics
3. Bovaer virker i praksis, men er dyrt at bruge
En afprøvning af foderadditivet Bovaer i fem danske besætninger viser, at stoffet reducerer metanudledningen med 26-44 procent. Målingerne af køernes metanudledning foregik ved, at køerne fik tildelt kraftfoder i en kasse – en såkaldt Greenfeeder – der var opstillet i stalden. Mælkeproducent Torben Hansen var en af dem, der lod forskerne fra SEGES Innovation måle på hans køers metanudledning.
- Når køerne stak hovedet ind i kassen for at æde, blev metanindholdet i deres udåndingsluft målt. De stod derinde og åd kraftfoder i fem til syv minutter ad gangen. De fik Bovaer i fire måneder, og der blev også målt på dem tre uger inden og tre uger efter for at se forskellen. Og lige så snart vi fjernede Bovaer, var de oppe på samme metanudledning som før, fortæller Torben Hansen.
Bovaer er godkendt i EU som tilsætningsstof og kan købes på forespørgsel hos foderstofvirksomheder. Prisen er cirka tre kroner per ko per dag, svarende til 1.100 kroner per årsko. Dermed koster det ca. 800 kroner per ton CO2e-reduktion. Da Bovaer ikke giver nogen produktivitetsfremgang i form af højere fodereffektivitet eller ydelse, bliver mælken altså dyrere at fremstille.
4. Lavere basisniveau af metan
Da SEGES Innovation på fem forskellige bedrifter målte normalniveauet af metanudledning fra malkekøer forud for ovennævnte forsøg med Bovaer, var niveauet i gennemsnit cirka 20 procent lavere end i de nationale beregninger af kvægbedrifters metanudledning. Tallene er interessante, fordi de tyder på, at køer ikke udleder så meget metan som hidtil antaget.
Hvis resultaterne fra de fem bedrifter viser sig at være repræsentative for metanudledningen fra malkekvæg, svarer det til, at udledningen fra malkekvæg er 460.000 tons CO2e lavere end i de nationale beregninger, som de danske myndigheder bruger som afsæt i arbejdet med den grønne omstilling af dansk landbrug.
- Det er overraskende, at vi i fem ud af fem besætninger måler betydeligt lavere metan end i den nationale opgørelse. Men det er kun fem besætninger, og vi arbejder videre med at skaffe data fra flere besætninger for at finde forklaringen, siger chefkonsulent, Nicolaj Ingemann, SEGES Innovation.
En lille del af forskellen mellem de faktiske målinger og myndighedernes beregninger, nemlig fem procent, kan være den metan, der ikke bøvses ud, men ryger bagud af koen. Men det er svært at forklare hele forskellen. De nationale beregninger bygger på målinger fra Aarhus Universitet, som Seges i øvrigt også samarbejder med.
Faktaboks
Katalog om klimavirkemidler
- SEGES Innovation har netop udgivet en opdateret udgave af virksomhedens rapport KLIMAVIRKEMIDLER TIL DANSK LANDBRUG 2023.
- Heri kan man læse mere om, hvor stort et potentiale der findes i endnu flere forskellige klimavirkemidler til blandt andet kvæg.
- Det drejer sig om hyppig udslusning, metoder til lagerbehandling af gylle med reduceret klimaaftryk, fodertilsætningsstoffer, avl, metoder til opfangning og omsætning af metan i kvægstalde.
Relaterede artikler
Kommentarer