Overvåg køernes kælvningsvægt for at opnå bedre fertilitet

Selvom mange tænker at en højere kælvningsvægt, ikke er noget at bekymre sig om, da køerne alligevel taber sig i løbet af laktationen, viser nye studier at køer der taber sig efter kælvning kan få reproduktionsproblemer senere hen.

Dr. Paul M. Fricke der arbejder som Professor inden for mejeriteknologi, fortæller ifølge Dairyherd at køer som taber sig efter kælvning har nedsat embryo kvalitet og nedsat drægtighedsrate ved første insemination.

Disse køer har samtidig højere risiko for andre sundhedsproblemer, herunder metritis, tvillingefødsler, dystoki, ketose, løbedrejninger og pus/betændelse tilstand i uterus.

En af grundende til sundhedsproblemer kommer af at køer der taber sig efter kælvning har højere koncentration af frie fedtsyre (NEFA), samt havde flere embryoner der var tilbagedannede eller af dårlig kvalitet.

Dr. Fricke fremhæver flere nye studier, der overordnet går under et samarbejde kaldet "Forholdet mellem fertilitet og postpartum forandringer i hul og kropsvægt i lakterende køer".

Heriblandt undersøgte en af studierne hvorvidt et fald i hulscore kan påvirke om koen bliver drægtig ved første følgende insemination. Denne undersøgelse medtog data fra lige under 1.900 køer, af disse havde 789 faldende hul efter kælvning, 675 vedligeholdte deres vægt og 432 tog på efter kælvning.

Den mere interessante del, var dog at drægtighedsraterne for de 3 grupper,  var henholdsvis 25,1%, 38% og 83,5% ved første insemination.

Dr. Fricke fremhæver dog til Dairyherd, at trods den høje rate for køer der steg i hul efter kælvning, at dette ikke er en rate han forventer på tværs af besætningen, men at det er en tendens man bør undersøge.

Det vigtigste er ifølge Dr. Fricke at have en på forhånd udarbejdet plan til hvordan man håndtere inseminationen af køerne, her mener han at der skal tages en aktiv og effektiv plan i brug, så køerne hurtigere bliver drægtige.

Herefter er det vigtigt at have besluttet hvad der gøres ved køer som ikke bliver drægtige efter første insemination, og derefter hvad der sker med køer som forbliver tomme.

Der fremhæves samtidig at de køer som er medtaget i studiet har brugt samme repro-program, så det er ikke denne faktor man skal se på i undersøgelsen.

Det rigtige sted at kigge hen er derimod, hvordan får man køerne til at tage på efter kælvning?

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.