Pas på - det er farligt at være landmand

Der sker stadig for mange ulykker og dødsulykker i landbruget. Omgang med store dyr giver flest ulykker.

Af Marius Christensen, Kvæg- og arbejdsmiljørådgiver, Sagro

Landbruget er en farlig arbejdsplads og kvægbruget er i særdeleshed. Med de store dyr og farlige maskiner kan man nemt komme til skade. 40 procent af arbejdsskaderne sker ved håndtering af store dyr.

Ulykker på kvægbrug handler ofte om, at man er blevet klemt af dyrene. Det kan give forstuvede/brækkede arme og ben eller klemte fingre. Det kan for eksempel ske i kælvningsboksen, fordi dyrene trods alt har noget moderinstinkt og vil beskytte kalvene.

Også når dyrene skal flyttes er risikoen stor, så læs dyrene og lad det gå i dyrenes tempo.

Minilæssere

Minilæssere er farlige maskiner. Især i perioder, hvor man har ekstra travlt, skal nå meget og det går lidt for stærkt. Det er for eksempel i høst, når man kører mange timer. Sikkerhedsselen er der for at den skal bruges, så man undgår at blive kastet af og komme under læsseren, hvis den vælter.

Ofte bruges minilæsseren til løft af tunge genstande. Her er det nemt at sætte løftestroppen fast i låsemekanismen til redskaberne, men det har kostet en del fingre på grund af misforståelser mellem føreren, der udløser låsemekanismen og manden, som sætter stroppen på plads. Husk, brug redskaber, der er beregnet til løft.

Stabling af bigballer med minilæssere er også en af de funktioner, som giver anledning til ulykker, fordi man sidder relativt ubeskyttet, især på de mindre læssere.

Gylleulykker

Gylleulykker er heller ikke usædvanlige, selvom der er meget snak om dem.

At gå ned i gylletanken er ”no go”. Alligevel gør nogen det, men gør man det en gang for meget, kommer man måske aldrig op igen. Der skal specialister med sikkerhedsudstyr til dette.

Der kan også give god mening at have en svovlbrintemåler på sig, når man udsluser eller pumper gylle. Det er også en situation, hvor det kan gå galt.

Stop op

Der er mange måder, hvorpå man kan komme til skade. Et godt råd er at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang, før man gør noget, der kan gå hen at blive farligt. Seges kørte sidste år en kampagne, der hed "Stop op – før du får fingrene i maskinen«. I den var der tre centrale spørgsmål, der er vigtige at stille sig selv inden en opgave påbegyndes:

  1. Ved jeg præcis, hvordan jeg skal udføre opgaven ? Herunder er jeg tilstrækkeligt instrueret?
  2. Er der en sikkerhedsmæssig risiko ved den arbejdsopgave, jeg skal udføre ?
  3. Har jeg, hvad jeg skal bruge for at udføre opgaven sikkert? herunder tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler. Er der hænder nok eller bør vi være to om opgaven?

Brug af personlige værnemidler som for eksempel åndedrætsværn og høreværn, eller mangel på samme, kan med tiden give dårlige lunger og nedsat hørelse.

Husk APV'en

Det er vigtigt at huske på, at når man har ansatte, er der lovkrav om at have en APV (arbejdspladsvurdering, red). Gennemgang af bedriften med ”sikkerhedsøjne” kan forhåbentlig være med til at forebygge ulykker.

Det vil altid være en god ide at have et par øjne med udefra, når man laver APV

Som arbejdsgiver skal man også huske, at man skal være et godt eksempel for andre. Hvis man ikke selv passer på, skal man heller ikke regne med, at medarbejderne gør det i det lange løb.

Snak om arbejdssikkerhed derude. Tag det med som en naturlig del af jeres ugemøder.

Arbejdssikkerhed er for jeres skyld, ikke for arbejdstilsynets skyld.

Faktaboks

  • I 2019 var der i alt syv dødsulykker i landbruget, har Arbejdstilsynet opgjort.
  • Det er over dobbelt så mange som i 2018. I de første fem måneder af 2020 er seks personer omkommet i landbruget.
  • Den seneste opgørelse fra Arbejdstilsynet viser at i alt syv mennesker mistede livet i en arbejdsrelateret ulykke i landbruget i 2019.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.