Tæm hedebølgen i kostalden - her er fem gode råd

Varmestress skyldes både høje temperaturer og høj fugtighed. Kombinationen af disse kan sige noget om risikoen for varmestress hos køerne, som måles som et index (THI – temperatur humidity index).

Højtydende køer begynder at får varmestress når THI er over 68, som svare til en temperatur på 22 grader celcius og 60 procent luftfugtighed. Dog bliver reproduktionen hos køerne påvirket på et tidligere tidspunkt, skriver Farmers Weekly. 

”Hvis en ko selv kunne vælge, vil den være i et miljø der er syv til 10 grader”, siger Hefin Richard fra Rumenation Nutrition Consultancy.

Ved at fodre på bestemte måder, kan man dog hjælpe koen med at mindske risikoen for varmestress. F.eks. danner fermenterbare kulhydrater, som sukker, stivelse og fibre, varme når de nedbrydes.

Når koen bliver varm, vil hun stå mere op. Det giver en dårligere drøvtygning, hvormed der sker en stigning i forsuringen i vommen og koen så spiser mindre og omsætter mindre af foderet.

Alt dette medfører at pH i vommen falder og giver koen risiko for vomacidose/sur vom. Udover sur vom, kan koen sekundært få ketose, flere tomdage og nedsat råmælkskvalitet.

Fodringsstrategier

Inden man begynder at købe sig fattig i fodringssupplementer, er det en god idé at sørger for, at den normale fodringsrutine er optimal.

Derudover skal man vurdere hvor stort et problem varmestress er for køerne, og hvilke grupper der er værst plaget. Goldkøer er i højrisiko gruppen, det samme er køer i dårligt ventilerede stalde, køer der bruger lang tid på opsamlingspladsen og i malkestalden, hvor ventilationen er dårlig.

Hav både temperatur- og luftfugtighedsmåler i stalden, på den måde kan du holde øje med om der er en øget risiko for varmstress.

Hvis ikke der allerede bliver fodret to gange om dagen, så gør det. Foderet er mere frisk, og det får køerne til at spise mere. Fjern der overskydende foder inden det nye gives.

Sørg for at skubbe fodret ind ofte, så køerne altid har nem adgang til foderet.

Fedt

Man kan nedsætte niveauet af stivelse i foderet og i stedet øge mængden af fedt, så energiniveauet forbliver ens.

Modsat kulhydrater, får fedt ikke koen til at danne varme. Fedtet nedbrydes ikke vommen, men bliver absorberet ind i blodet.

Det fedt man vil tilsætte foderet bør vælges ud fra hvilke fedtsyre besætningen har brug for.

Ved at tilføje traditionel calcium salt til foderet dannes oliesyre (C18:1), som øger fordøjeligheden af fedt. Derudover hjælper det til udviklingen af æg og embryoner (tidlig fosterstadie).

Supplement med højt niveau af palmitinsyre (C16:0) øger niveauet af mælkefedt, som har tildens til at falde ved varmestress. Dog kan de nedsætte huld, og bør overvejes nøje inden det gives til især nykælvere.

Grovfoder af god kvalitet

Køer med høj ydelse skal tilbydes det grovfoder af høj kvalitet, så de nedbryder fibre og holder vommen i gang.

Grovfoder af dårlig kvalitet kræver mere arbejde at nedbryde i vommen, og derfor udvikler det mere varme.

Gær og vom buffer

Gær og vom buffer kan reducere risikoen for sur vom ved at have en positiv påvirkning af pH i vommen.

Hvis man allerede bruge disse produkter i ens foder, kan man overveje at øge mængden for en periode. 

Vand

Køer som har varmestress, drikker op til 30 procent mere vand end normalt. Derfor vil der være flere køer ved drikkekarrene og risiko for aggressiv adfærd for at komme til vandet.

Sørg altid for at vandet er rent og nemt tilgængeligt.

Hvis man har lavt vandtryk, så rengøringen af drikkekar giver en periode med mindre vand end normalt, bør det overvejes nøje hvornår og hvor ofte man gør det. Omkring malkning drikker køerne mest, så der bør rengøringen ikke foregå.