Rådgiver: Vaccination kan mindske brug af antibiotika

Selv sunde kalve kan blive væltet af bakterier og virus, så vaccination er en god ide, mener slagtekalverådgiver.

Det sker mere end godt er, at kalve bliver lagt ned af virus og bakterier, og derfor er vaccination mod lungesygdomme en god ide, mener Christina Vilsøe Hansen, Slagtekalve Rådgivning ApS.

- Vacciner kan være med til at sænke antibiotikaforbruget, og det er en kæmpe fordel. De kan også være med til at sænke dødeligheden og hæve kalvenes tilvækst, så vacciner skal ses som en forsikring, siger hun.

Læs også: Reducerede kalvedødelighed med 75 procent

 

Vaccination er ingen garanti for, at kalve ikke bliver ramt, der kommer også nye sygdomme til, som vacciner ikke dækker, men vacciner kan bestemt reducere omfanget af sygdom, når det er galt, påpeger hun.

Vaccinerede kalve bliver heller ikke nær så syge, hvis de bliver syge, og ud over, at dyrene har det bedre, bremser sygdommen heller ikke tilvæksten i samme grad.

To vaccinationer

Det bedste hun kan anbefale er, hvor mælkeproducenten giver den første vaccination, så kalven allerede har lidt ekstra modstandskraft, når den kommer til slagtekalveproducenten.

- Det er en ømtålelig fase, når man flytter kalve og sætter dem sammen fra forskellige bedrifter, og sundhedsmæssigt vil det være en fordel, hvis man kan vente med at flytte dem, til de er lidt større og mere robuste, siger hun.

Andre tiltag

Vaccination er dog kun et af de tiltag, der kan fremme sundheden hos kalve. Tildelingen af færdigfoder er ændret og Thomas Antonsen tilsætter ekstra valset korn, som blandt andet fremmer foderoptaget ved de små kalve og får dem godt i gang med foder efter endt mælk. Derudover bidrager kornet med mere stivelse til de store kalve og dermed en bedre tilvækst

Han har også skruet ned for den wrap ’der var lidt for god’, så kalvene æder mere af det færdigfoder plus korn, som de vokser af, fremhæver hun.

- Større kalve har ikke brug for så meget protein, men skal have mere stivelse end de små, siger hun.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.