Så stor stigning i mælkeproduktionen efter kvoteophør

Mælkeproduktionen er steget 11 procent i Irland, efter at mælkekvoterne blev afskaffet.

Mælkeproduktionen er steget mærkbart i EU, efter at mælkekvoterne blev afskaffet 1. april, viser tal fra EU-Kommissionen.

I april og maj er produktionen steget 2,1 procent efter et fald på 1,2 procent i første kvartal.

Irland tager føringen med en stigning på 11 procent i forhold til sidste år, efterfulgt af Ungarn med en stigning på 7,2 procent. I Holland og Tyskland steg indvejningen med henholdsvis 4,2 og 2,3 procent.

Danmark har ifølge EU-Kommissionen øget produktionen med 0,2 procent.

I Sverige er indvejningen derimod faldet med 1 procent siden sidste år, og i flere østeuropæiske lande er produktion faldet endnu mere. Det gælder blandt andet Rumænien (- 8,7 procent), Estland (- 4,4 procent) og Kroatien (- 3,1 procent).

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.