Kløvergræs kan give 100-150 kg N/ha, som det handler om at samle op på den bedste måde.Af Torben Spanggaard Frandsen
Hvis der er plads i sædskiftet, giver kløvergræsudlæg her i sensommeren et samlet større udbytte end udlæg i foråret.
En af de største udfordringer ved udlæg i sensommeren er imidlertid rettidig såning, som har stor betydning for etableringen af kløver og dermed kløverandelen i marken de kommende år. Som udgangspunkt gælder, at jo tidligere, jo bedre. Men meget tidlig etablering primo august har i praksis vist, at græsset kan blive så kraftigt, at det hæmmer især hvidkløver for meget.
Derfor er 10.-20. august et passende såtidspunkt.
Hvis udlægget ikke kan sås inden udgangen af august, bør du udsætte såning til foråret for at sikre tilstrækkelig god kløverbestand.
Pløjning frem for harvning
Den sikreste etablering opnås ved pløjning, skriver Torben Spanggaard Frandsen.
Men udlæg kan også lykkes ved forudgående harvning på skrå af kørespor, så marken bliver mest muligt jævn. Sæt en kort stub ved høst og undgå spild. Spildkorn af især vinterbyg og vårbyg kan hæmme udlægget, så en effektiv avnespreder er nødvendig ved pløjefri etablering.
Mængden af spildkorn kan reduceres ved at harve straks efter høst og nedvisne fremspiret spildkorn lige før såning. Uanset om der pløjes eller harves, er det vigtigt, at jorden pakkes godt, så fugtigheden bevares i overfladen.
Pas på sådybden
Der er desværre fortsat for mange, der sår kløvergræsudlæg for dybt. Sådybden skal maksimalt være 1 cm, og der må meget gerne kunne ses 10 procent af frøene i såsporet. Som udgangspunkt bør alle frø sås med såskær og trykhjul, da det sikrer en ensartet sådybde og jordkontakt til frøene og dermed højeste fremspiringsprocent. En evt. efterharve løftes eller afmonteres, så den ikke påvirker sådybden.
På såmaskiner med en skærafstand over 12,5 cm kan 20procent af udsædsmængden evt. fordeles med spredeplader for at sikre en tæt plantebestand
Grønkorn af vinterhvede som dæksæd
Græs- og kløvergræsudlæg i vinterhvede kan fungere som alternativ til efterafgrøder, fordi vinterhvede sået før 7. september tæller med faktor 2:1. Desuden tæller udlægget som MFO-græsudlæg til næste år, hvis der kan konstateres en anden hovedafgrøde på arealet.
For at vinterhvede til grønkorn kan tælle som en hovedafgrøde og udlægget som MFO-græsudlæg, kræver det, at:
- Der anvendes dæksæd af vintersæd
- Grønkornet høstes efter 15. maj
- Det er muligt at konstatere stubrester af korn ved kontrol frem til 25. juli.
Der bør anvendes 45 til 60 kg vinterhvede pr. hektar som dæksæd. Brug den mindste udsædsmængde ved tidlig såning i den første uge af august. Vælg i alle tilfælde en sen sort som for eksempel Pondus eller Momentum.
Iblanding af vintervikke giver mere protein
Første slæt af især økologisk kløvergræs udlagt i sensommeren året forinden har ofte et lavere proteinindhold end øvrige. Fra praksis er der gode erfaringer med iblanding af 10 kg vintervikke udsået med gødningsskær i 2 cm eller samsået med udlægget i 1 cm dybde.
Vintervikken bidrager især med protein til første slæt, hvorefter den forsvinder. Der mangler imidlertid forsøgsresultater på, hvorvidt vintervikken reducerer kløverandelen i de senere slæt.
Kilde: KvægnNyt 14
Relaterede artikler
Kommentarer