Sådan har landmand minimalt antibiotikaforbrug

Forbrugerne går op i antibiotikafrie produktier, og det giver engelske Tim Downes dem.

Tim Downes, Shropshire, England, har haft landbrug med minimalt antibiotikaforbrug de sidste seks år og de sidste 20 år har det været økologisk, skriver Farmers Weekly

Da de startede med at blive antibiotikafri, goldbehandlede de omkring 10 procent af deres 200 køer. Køerne blev behandlet, hvis de havde et celletal på over 250.000.

I løbet af det sidste år, har han kun goldbehandlet to køer.

AVL

For at få modstandsdygtige køer stoppede Tim med at have højtydende køer og begyndte at krydse med norske røde køer.

”Vi brugte norske røde køer, da Norge bruger mindre antibiotika”, siger Tim.

Han udvælger køer med lavt celletal, god sundhed på klove, ben og yver, høj fertilitet og nemme kælvninger.

VACCINATION OG SMITTEFOREBYGGELSE

En stor del af vejen mod antibiotikafri produktion er forebyggelse af sygdom og striks biosecurity. Hos Tim har de køerne i en altid ren dybstrøelse med lav belægningsgrad og rene vandtrug.

Derudover vaccinere de køerne mod BVD, IBR og Leptospirose. Ungdyrene vaccineres mod lungeorm, clostridier og lungebetændelse.

De bruger tid på at holde øje med tidligere sygdomstegn for at kunne tage behandlingen i opløbet, og inden antibiotika er nødvendigt.

”Men har hun brug for antibiotika, får hun det”, siger Tim.

Kvier under 12 måneder må behandles med antibiotika, men hvis de derefter behandles med antibiotika, så kan mælken ikke længere bruges til leveringen.

”Vi har haft to køer der er blevet behandlet i år. Den enes mælk gives nu til kalvene. Når kalvene er fravænnet (udelukkende forårskælvninger, red.), bliver hun solgt til en anden besætning eller slagtet”, siger Tim.

ALTERNATIVER

Tims køer går på græs, som også indeholder urter. Der er blandt andet kløver og cikorie, som han mener har en god effekt for sygdomsforebyggelse.

Køerne får derudover også tildelt mineraler ved kælvning og gennem vandet. De får magnesium, kobber, kobolt, selen og jod.

Hvis dyrerne bliver syge, behandles de med antiinflammatorisk og væske, som de fleste fint helbredes af.

Tim forsøger at udrydde paratuberkulose, ved at kalvene kun får mælk fra køer med lav paratuberkulose risiko, og det kun er disse køer, som avles på.

Tim får en bedre pris på mælken, han bruger mindre antibiotika og han har mindre behov for dyrlægen.

Køerne har en bedre fertilitet med færre end 10 tomme køer i sidste kælvningssæson. Kun 8,2 procent var tomme efter 12 ugers insemination.

DYRLÆGENS RÅD

Nethan Loewenstein, som arbejder tæt sammen med Tim, siger, at nøgleparametrene til at få en antibiotikafri produktion er:

  • Ofte at kigge til køerne, især før goldning, kælvning og nykælverperioden
  • Få nye avlsmål, som undgår kroniske syge dyr, f.eks. køer med højt celletal
  • Have en god smittebeskyttelsesplan, så der i mindre grad kommer sygdom ind på besætningen

Faktaboks

Økologisk besætning siden 1998

Udelukkende forårskælvninger

480 køer fordelt på to besætninger

Udskiftningsprocent på 17

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.