Sand i gyllen skaber problemer i biogasanlæg
En ekspertgruppe tager til USA for at undersøge, hvordan man kan adskille sand og gylle, så det ikke skaber problemer i biogasanlæg.

En ekspertgruppe på seks personer tager først i marts til USA for at undersøge, hvordan man i USA får sand ud af kvæggyllen, så det kan bruges i biogasanlæg.

Det skriver rådgivningsfirmaet Lean farming i en pressemeddelelse.

"Det er et aktuelt dilemma, der skal findes en løsning på," siger Susanne Pejstrup, Lean Farming.

Kvægbrugere ønsker sand i sengene, og biogasanlæggene ønsker absolut ikke sand i deres anlæg. Dels slider det på pumperne, og dels tager det kapacitet ud.

USA har flere års erfaring med kombinationen sandsenge og biogas, og Susanne Pejstrup håber derfor, at hun kan tage gode løsninger med hjem.

Vi skal bruge grovere sand

Der er i princippet to modeller for sand i senge:

  1. Brug af fin sand. Dette pumper man rundt og transporterer i gyllen
  2. Brug af groft sand, som separeres på gården, så det genbruges eller køres i marken med vogn.

Susanne Pejstrup fortæller, at man i USA bruger mest bruger groft sand. Det er en ny teknik, som man i Danmark skal lære for at kunne separere sandet fra gyllen, inden det kommer til biogasanlæggene. En kombination af bassiner, cykloner eller andet, der bruges til at seperare gylle og sand, er måske den bedste løsning i Danmark, siger Susanne Pejstrup.

Samarbejde mellem rådgivere

Gruppen skal besøge større farme med sandsenge og biogasanlæg i Wisconsin og Michigan. Desuden er der aftalt møder med universitetsfolk med speciale i biogas og gruppen vil undersøge forskellige tekniske løsninger.  

Initiativet til ekspert-turen er taget i et samarbejde mellem Susanne Pejstrup, Lean Farming, Christien Bas, tidligere Danace nu Danish Farm Design samt Rasmus Kjelsmark Nielsen, Byggeri og Teknik.

Deltagerne i turen er kvægbrugere, biogasfolk og en forsker fra Aarhus Universitet. Rasmus Kjelsmark Nielsen, der er bygningsrådgiver med speciale i stalde med sandsenge er turens leder.

Emneord gylle, biogas

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.