Se billederne: De dyster om at blive Danmarks bedste holsteinkøer

Avlsforeningen Dansk Holstein har stablet en besætningskonkurrence på benene.

Netop i disse dage plejer det at syde i hal Q på Landsskuepladsen ved MCH i Herning. Spændte børn og voksne trækker de pæneste køer, kvier og kalve ind i ringen med en forhåbning om at gå ud med en førsteplads til taktfaste klapsalver.

Med covid-19 restriktionerne er der intet Landsskue, men det har ikke forhindret avlsforeningen Dansk Holstein i at stable en besætningskonkurrence på benene.

35 landmænd med familier hver især tilmeldt deres tre bedste og pæneste køer og efter fire-dages roadtrip med den svenske dommer Albert Kuiper, kan foreningen med chefkonsulent Torben Balling Lund nu præsentere de fem finalister.

"Det har været en vild fed oplevelse at komme rundt og besigtige de tilmeldte dyr. Kvaliteten af dyrene var meget høj. Helt på niveau med, hvad vi normalt oplever på Landsskuet", fortæller en begejstret Torben B. Lund.

Samlingspunkt

Den store lokale opbakning hos udstillerne begejstrer og imponerer ligeledes Torben Lund. Uden at kende antallet specifikt anslår han, at henved 400 mennesker har været engageret i klargøringen og overværelse af bedømmelsen hos de 35 landmænd.

"Som på dyrskuerne er det at udstille ofte en begivenhed for hele familien. Så vi har set flere generationer og medhjælpere være samlet, ligesom flere også havde besøg af naboer og venner, som ville overvære det 'lokale' dyrskue", fortæller Torben Lund.

Har du allerede fundet din favorit blandt de fem finalister, må Torben Lund skuffe de fleste læsere. Det er nemlig forbeholdt avlsforeningens medlemmer at afgive deres stemme inden d. 5. juli via et link, som er udsendt på mail.

Medlemmernes stemmer vejer 50 pct. og dommer Albert Kuipers vurdering tæller ligeledes 50 pct.

Resultatet offentliggøres 31. juli kl. 20, hvor flere lokale holsteinforeninger samles til grillfest, hvor der kan drilles, drikkes gravøl eller for enkeltes vedkommende danses med champagneflasker.

Opdatering: Tidligere fremgik det at resultatet af konkurrencen blev offentliggjort 31. august. Det er 31. juli. LandbrugsAvisen beklager fejlen.

Faktaboks

  1. Niels Nørgaard, Fårup

41092-05673 Jacoby x VH Odense, 2. kalv

41092-05642 Goldsun x Zulu, 2. kalv

41092-05338 Mcdougal x Lexicon, 3. kalv

   

  1. Ve Bo Holstein, Løgumkloster

50511-04125 Epic x V Haslund, 4. kalv

50511-03744 Ladd P x Domain, 4. kalv

51187-00193 Defiant x Armani, 2. kalv

 

  1. Vinum Holstein, Skærbæk

49971-08629 Solomon x Goldwyn, 3. kalv

49971-08830 Jacoby x Durbin, 1. kalv

49971-08103 Privat x Lexicon, 3. Kalv

 

  1. Tøvestensgaarden, Slagelse

13150-03315 Beemer x Goldwyn, 3. Kalv

13150-03080 Goldchip x Braxton, 3. Kalv

13150-03541 Atwood x Epic, 2. Kalv.

 

  1. Villemajgaard, Lintrup

52039-04318 Wickham x Bowser, 3. Kalv.

116926-00021 Atwood x Braxton, 2. Kalv

52039-04991 Douglas x Big Time, 1. Kalv

Alle nævnt fra venstre mod højre som taget på billede

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.