Skal vi bare skændes - eller skal vi få bragt Arla på ret kurs?

Kritik af veganerne eller ros til Arla? Så får man tæsk i kommentarfeltet, som det skete i sidste uges På Spidsen på Kvæg Plus.

Fair nok, jeg stak selv snudeskaftet frem, og det (altså snudeskaftet) har heldigvis en størrelse, der gør det rimeligt robust.

Men blev vi klogere?

Nu var mit ærinde med kommentaren i sidste uge faktisk ikke at rose Arla, men blot at påpege, at for danske mælkeproducenter med en produktion langt, langt over det danske forbrug af mælk, er der ingen vej uden om et meget stort mejeri med hovedparten af sine salgsaktiviteter i udlandet.

Det mejeri er p.t. Arla, og uanset hvor ringe man synes mejeriet præsterer, er der intet reelt alternativ på den korte eller mellemlange bane for flertallet af danske mælkeproducenter.

Så lad os bruge krudtet på at styrke mejeriet i stedet for at lukke det.

Hånden på kogepladen

Det var ikke noget, Arla eller Landbrug & Fødevarer havde bedt mig om at skrive. Sådan fungerer det ikke her.

Mon ikke både Arla og Landbrug & Fødevarer er interesseret i at opretholde en stor stærk mælkeproduktion. Jeg tror det. Det er vi i hvert fald mange, der på hver vores måde arbejder for.

Som tidligere mælkeproducent og parthaver i et meget lille mejeri med en beskeden og ikke i alle tilfælde succesfuld nicheproduktion kender jeg desværre alt til lange perioder med en helt utilfredsstillende mælkepris.

Kan hænde, jeg ikke længere har hånden på kogepladen. Men hånden lugter altså stadig svedent.

Brug kræfterne fremadrettet

Det er indlysende, at Arla er voldsomt udfordret på såvel sin indtjening som sin kommunikation med sine ejere. Det viser blandt andet Bart Wagenvoorts indlæg i debatten. Tak for det.

Både indtjening og kommunikation skal der rettes op på så hurtigt som overhovedet muligt. Punktum. I den proces er der brug for alle konstruktive input til at holde kursen og sikre den stærkest mulige holdopstilling.

LDM angiver selv, at foreningen har omkring halvdelen af mælkeproducenterne og noget mere end halvdelen af den samlede danske indvejning af mælk i sin medlemsskare. Dertil kommer tre ansatte medarbejdere og en velformuleret formand i spidsen for bestyrelsen, så alt i alt er LDM en forening med pænt store muskler.

Dermed burde der også være basis for at opnå betydelig indflydelse. Det er det jævnt hen lykkedes søsterorganisationen Danske Svineproducenter og andre danske producentforeninger at få.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.