Tirsdag blev Esper Agger hædret af KvægXperten som nummer et i Kvægnøglen for stor race, konventionel. Arkivfoto: John Christensen.Det er medarbejderne, der gør det. Esper Agger stikker bare rammerne ud...
Esper Agger har travlt med at give alle andre end sig selv æren for, at han igen, igen har Danmarks højeste dækningsbidrag for sine 372 konventionelle årskøer.
Engagerede medarbejdere, man holder fast på i længere tid, er meget værd for en kvægbedrift, hvis man vil nå gode resultater, mener han.
- Jeg tror, nøgleordet er stabilitet. Både i fodring og pasning, og det stiler vi efter at ramme, siger han.
Stabiliteten nås med faste rutiner og standarder for, hvordan alting gøres: Hvor tit, der strøs, hvor tit vandkar gøres rene og så videre.
For eksempel har han kun to foderskift om året. Ensilagen ligger i store siloer, så man kan køre med den samme sammensætning i lang tid uden at ændre sammensætningen.
- Køerne giver så høj ydelse nu om dage, at de reagerer på den mindste forandring. Vi prøver at ændre så lidt som muligt, men nogle gange er man jo nødt til at justere, erkender han.
Eksperimenter koster
Han mener, at man generelt kan se på danske bedrifter, at der eksperimenteres i stor stil som resultat af mål om at være non-GMO og meget høje proteinpriser.
- Man kan se, at mange har svært ved at holde ydelsen, også vi, siger han.
Ydelsen ligger dog højt. 14.321 kg EKM pr. årsko i 2021, men økonomien følger altså med. 23.112 kr. pr. årsko i DB, siger KvægNøglen.
Selv bruger han lang tid, når der skal findes nye løsninger. Lige nu har han ikke gjort de store forandringer og har stadig kontrakter på GMO-fri soja, men erkender, at stigende priser på foder skubber til udviklingen. Samtidig skal miljø og klima også tænkes ind i fodringen.
Målstyring
Samtidig sætter Esper Agger mål og følger op hver måned.
- Vi har målsætninger for det meste i produktionen. For ydelse og leveret mælk, sundhed og så videre. De tager afsæt i vores budget og i, at vi skal gøre tingene bedre i morgen end i går, understreger han.
Mål kræver opfølgning. Det er ikke nok at se, hvilken dødelighed eller ydelse der er nået. Opfølgningen er vigtig.
- Vi drøfter, hvorfor vi nåede den, og hvad der gik godt eller galt, siger han.
Når en ko dør, noteres årsagen i logbogen, så medarbejderne kan arbejde konkret mod at undgå det i fremtiden, nævner han som eksempel. Et andet mål handler om reproduktion.
- Så reflekterer vi over det, der sker, og handler på det, uddyber han.
Samme systematik bruger han i forhold til de mange andre nøgletal.
Foder er udliciteret
Noget andet er, at foderproduktionen er udliciteret. Det gør, at medarbejderne ikke er travlt optaget uden for stalden i sæsonerne.
- Vi holder fokus på køerne hele tiden. Jeg kan ikke passe både køer og marker godt nok på én gang, siger han.
Relaterede artikler
Kommentarer