Stor mælkenation løfter produktionen efter flere måneders fald

På New Zealand er mælkeindvejningen stigende.

Sæsonen 2023/2024 har målt på produktionen ikke været særligt opløftende for mælkeproducenter på New Zealand. Måned for måned har indvejningen været mindre end både den foregående og forrige mælkesæson, viser en opgørelse fra det italienske analysebureau CLAL.

Men måske er billedet ved at vende? Indvejningen af mælk var nemlig højere i december end samme måned i både 2022 og 2021. Med 2,6 milliarder kilo mælk blev der i december 2023 indvejet 0,9 procent mere mælk end året før.

Samlet set er der i sæsonens første syv måneder - juni til og med december - indvejet 12,76 milliarder kilo mælk. Det er 0,34 procent mindre end i samme periode året før, hvor der blev indvejet 12,81 milliarder kilo mælk.

Ser man på mælkens indhold af værdistoffer - som afregningsprisen især baserer sig på - er blevet anderledes. Her er der samlet set i sæsonens først syv måneder leveret 1,06 procent flere kilo værdistoffer end i samme periode året før.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.