Tre ambassadører hædret: I får det bedste frem i holsteinracen

Til årsmødet for Dansk Holstein blev der uddelt hæder til årets Holsteiner og årets unge Holsteinere.

Tre inkarnerede avlere af dansk holstein kunne tage hjem fra racens årsmøde med en særlig hæder.

For som traditionen foreskriver blev der kåret både en 'årets holsteiner' og 'årets unge holsteiner'. Sidstnævnte gik til et par, nemlig Anne-Dorthe og Andreas Døssing fra Stakkehavegård ved Vojens.

Ægteparret blev hædret for deres arbejde med holsteinracen, hvor udgangspunktet var en kvæggård på Lolland, som senere blev solgt, hvorefter de flyttede til Vojens. Her har de fået flere køer, installeret malkerobotter og sat ekstra tryk på avlsarbejdet. De bruger meget tid på at analysere deres dyr og udevælge de bedste til videre avl og der er stor succes med ET-arbejde. Der er solgt flere tyre af både holstein og RDM, og de har indkøbt embryoner, som er blevet til showvindere.

Ægteparret Døssing har deltaget i fire Landsskuer og har fået seks bånd med hjem. Og de har som de foreløbigt eneste danskere udstillet på eliteskuet Swiss Expo.

den åbne stalddør

Årets holsteiner blev Lisbeth Klinge fra Mols. Hun har solgt flere tyre fra besætningen og altid ligget i den absolutte top på mælkeydelse. På sin egen stille og rolige facon har hun gjort sig positivt bemærket som ambassadør for racen, lød det fra avlsforeningen.

Det blev også anerkendt, at Lisbeths stalddør altid er åben, og at hun gerne tager sig tid til at vise køerne frem og fortælle om dem.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.