Ugen på spidsen: Kom til Danmark, alverdens køer, for vi har bedst styr på klimagasser

Med kød og mælk er verden så ligetil indrettet, at forbruget globalt set er konstant med en lille pil opad, som skyldes befolkningstilvækst og velstandsstigning.

Det er supervigtigt at huske, hver gang der foreslås begrænsninger på det danske kvægbrugs produktion, sådan som De Økonomiske Råd (Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd i fællesskab, ledet af fire såkaldte vismænd) senest har gjort det med et forslag om en klækkelig afgift pr. ko for at udlede klimagasser.

Så hvad der som følge af en dansk særafgift ikke vil blive produceret i Danmark, vil blive produceret andre steder. For der er helt bogstaveligt et marked at mætte.

Markant større udledning

Problemet er bare, at det er sådan med klimagasser, at deres effekt ikke respekterer landegrænser. Skadevirkningerne kan ikke isoleres til det land, der har udledt flest klimagasser. De kan derfor ikke isoleres til de lande, der overtager den danske produktion af kød og mælk.

Det havde ellers været skønt, hvis det havde været muligt, for der er slet ingen tvivl om, at udledningen af klimagasser vil stige signifikant, næsten uanset hvilke andre lande der overtager Danmarks produktion.

Og så er både vi og klimaet reelt ringere stillet end før.

Ifølge en svensk undersøgelse er kvægbrugets udledning af klimagasser op til 2,5 gange større i andre lande.

Svenskernes udregninger er rimeligt solide, men generelt skal disse tal tages med et vist forbehold, da der ofte bruges forskellige metoder og indimellem også sammenlignes æbler og pærer. Men tendensen er overordnet krystalklar: Skal mælk og oksekød produceres klimavenligt, skal det ske i Danmark eller til nød i et andet nordisk land.

Helt i front

Derfor burde ’vismændene’ have opfordret til, at andre lande straks sendte deres malkekøer til Danmark!

For sagt i al ubeskedenhed, er reduktion af udledning af klimagasser fra kvægbruget en opgave, som dansk kvægbrugsforskning sammen med private virksomheder allerede er nået langt med.

Der arbejdes seriøst med foderadditiver, genetik, fodereffektivitet og optimering på den praktiske fodring og det daglige management i et omfang, som placerer Danmark helt i front.

Vi står formentlig kun ved begyndelsen af et helt nyt forskningsfelt inden for klimaeffektiv mælkeproduktion, som ligger lige til højrebenet for den allerede ekstremt ressourceeffektive danske mælkeproduktion.

Så længe man ikke politisk lægger begrænsninger på selve forbruget af oksekød og mejeriprodukter, er det - firkantet sagt - kun forskning og ikke afgifter, der reducerer udledningen af klimagasser.