"Vi skal sikre os omverdenens accept af vores produktion"

"Sunde køer, der trives godt, er forudsætningen for både den økonomiske succes og at have det godt som landmand. Men det er også forudsætningen for omverdenens accept af os som mælkeproducenter og selve produktet mælk".

Sådan lyder det fra Kirsten Wosnitza. Hun driver sammen med sin mand Gerd Albertsen et kvægbrug med 120 holstein-årskøer i Löwenstedt, ca. 20 km syd for den dansk-tyske grænse.

Hun har deltaget i et netop afsluttet EU-projekt om at udvikle robust og modstandsdygtig mælkeproduktion. Det er kravene til de fleste europæiske mælkeproducenter, som arbejder i et krydsfelt mellem høje krav til miljø og dyrevelfærd på den ene side og på den anden side forbrugerkrav om lave fødevarepriser og derfor behov for løbende effektivisering på bedriften.

Projektet har arbejdet med erfa- og fokusgrupper af mælkeproducenter på tværs af landegrænser, som har leveret input til forskere, som har kigget på strategier for at nå målet på både ko-, bedrifts- og sektorniveau.

Overvejer færre malkninger

Hos Kirsten Wosnitza og Gerd Albertsen har de tilrettelagt produktionen efter de konkrete fysiske forhold med stald og jordtilliggende, den arbejdskraft, der er til rådighed, nemlig ægteparret selv samt det niveau af risikovillighed, ægteparret kan acceptere.

Derfor er alle kælvninger samlet i foråret, hvorefter der afgræsses intensivt i sommerhalvåret. Ydelsen ligger omkring 10.000 kg EKM/årsko.

"Det er med til at give en god sundhed og resulterer i høj holdbarhed hos køerne, i gennemsnit syv til otte år", forklarer Kirsten Wosnitza.

Den gode holdbarhed medfører et reduceret behov for opdræt til udskiftning, hvilket alt i alt giver mindre arbejde og en bedre økonomi.

Efter inspiration fra et fransk medlem af Kirstes Wosnitzas erfagruppe overvejer ægteparret nu at reducere antallet af malkninger sidst på sommeren, hvor køerne har toppet ydelsesmæssigt.

Hun ser derfor store muligheder i at bringe mælkeproducenter, rådgivere og forskere sammen på tværs af Europas grænser for at lære af hinanden.

"Det er vigtigt at kigge ud over hækken. Hvis erfaringerne bliver brugt på rette måde, kan det ikke bare give en bedre økonomi, men også et mere tilfredsstillende arbejdsliv", slutter hun.

Robusthed skal tænkes ind overalt i sektoren

Formålet med at øge robustheden og modstandskraften i mælkeproduktionen er at gøre det muligt for både bedrifter og sektoren under et at tilpasse sig og måske endda profitere på forandringer, hvad enten forandringer skyldes miljømæssige, økonomiske eller sociale ændringer.

Europæisk mælkeproduktion befinder sig på et relativt højt niveau, og øget robusthed skal gøre det muligt at fastholde potentialet under vidt forskellige forhold og under udefrakommende ’stress’.

Succes afhænger ifølge projektets anbefalinger af en række faktorer.

Først og fremmest skal der avles efter stærkere og mere tilpasningsdygtige køer, ligesom hver enkelt bedrift bør have en strategi for at øge robusthed og modstandskraft.

Tættere på koen

Præcisionslandbruget skal finde vej ind i stalden gennem øget brug af sensorer og data til at følge den enkelte kos sundhed, adfærd og foderoptagelse. En række af de nødvendige sensorer og datahåndteringssystemer er ikke færdigudviklede.

Der er behov for at kigge kritisk på selve staldsystemerne for at udvikle mere robuste og tilpasningsdygtige løsninger.

Til det formål samt til udvikling af strategier på bedriften og udvikling af nye sensor- og datahåndteringssystemer mangler der i øjeblikket fælles forståelse og fælles målepunkter for robusthed og modstandskraft.

Projektet peger også på nødvendigheden af et stærkere bånd mellem forbrugere og producenter for at udvikle nye forståelser og forretningsområder, som kan gøre både bedrifterne og sektoren under et mere robust og tilpasningsdygtig.