OlieræddikerFoto: Djursland LandboforeningFørst til mølle-princippet i ansøgningsrunden om tilskud til målrettet kvælstofregulering er i år blevet afskaffet.
I stedet har den enkelte landmand selv skullet sørge for at opfylde den enkelte bedrifts krav til målrettede efterafgrøder eller alternativer i det kystvandopland, som for medlemmer af Djursland Landboforening enten afvander til Randers Fjord eller Aarhus bugt.
Ansøgningsrunden for målrettet regulering sluttede den 1. maj, men ordlyden i en mail fra styrelsen forvirrer landmændene. Det skriver Djursland Landboforening i en pressemeddelelse.
Landbrugsstyrelsen har i en mail nemlig meldt ud, at "de har prioriteret årets ansøgninger og går nu i gang med at udsende tilsagn om tilskud".
"Vi oplever, at landmændene bliver forvirrede over, både at få sådan en mail og også ordlyden i mailen. Ordet tilsagn er oftest noget, de hører, når de har søgt om tilskud til eksempelvis plejegræsordninger. I denne forbindelse skal et tilsagn forstås sådan, at man har fået godkendt ansøgningen til målrettet efterafgrøder", forklarer Christina H. Siegumfeldt, planteavlskonsulent i Djursland Landboforening.
Læs brevet grundigt
Der er søgt om tilskud svarende til ca. 370.000 hektar målrettede efterafgrøder. Det er tæt på det vejledende indsatsbehov på landsplan.
I nogle kystvandoplande har styrelsen dog modtaget flere ansøgninger, end der er behov for, og i andre områder er der imidlertid ansøgt om for få hektar. Samtidig har det betydning, hvor stor effekt, de ansøgte marker har.
"Hvis en landmand har fået et afslag, kan det betyde, at hele planen for målrettede efterafgrøder eller alternativer har fået afslag, men det kan også betyde, at det kun er dele af planen. Såfremt, at der er tale om et afslag i tilsagn om tilskud til målrettede efterafgrøder, da fremgår det øverst i mailen fra Landbrugsstyrelsen. Her er det vigtigt, at landmanden kontakter sin konsulent, så vi sammen kan gå brevet igennem og lave en plan", mener Christina H. Siegumfeldt.
Udmelding om obligatorisk krav
Landbrugsstyrelsen skriver, at det foreløbige resultat af ansøgningsrunden viser, at der er nogle
kystvandoplande, hvor man ikke er i mål.
Landbrugsstyrelsen går nu sammen med Miljøstyrelsen i gang med at regne på, om der er behov for at implementere et obligatorisk krav for at sikre, at landbruget opnår den reduktion i kvælstofudledningen, som der er behov for.
"Vi vil først i juni måned få at vide, om der kommer et obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder
til de landmænd, som har jord i de kystoplandsområder, hvor kvoterne ikke er fyldt op. Det er dog
vigtigt at sige, at har man søgt i et område, hvor behovet ikke er opfyldt, så vil man kun modtage et
obligatorisk krav for den manglende del til at opfylde den enkelte bedrifts krav til målrettede
efterafgrøder", understreger Christina H. Siegumfeldt.
Hvis der kommer et obligatorisk krav, vil det træde i kraft 1. august 2020.
Faktaboks
Som en del af ansøgningen om målrettet regulering søges der ligeledes om et etableringstilskud til de målrettede efterafgrøder eller alternativer, bortset fra nedsat kvote.
Landbrugsstyrelsen har i år prioriteret ansøgningerne, fordi de i nogle kystvandoplande har modtaget flere ansøgninger, end der er behov for. Inden for disse oplande har de prioriteret de ansøgninger først, hvor efterafgrøderne og alternativerne er placeret på marker med lav retention, og derfor har den største effekt i forhold til at reducere udledningen af kvælstof.
Der er søgt om tilskud svarende til ca. 370.000 ha målrettede efterafgrøder. Det er tæt på det vejledende indsatsbehov på landsplan. I nogle kystvandoplande er der imidlertid ansøgt om for få ha i forhold til oplandets indsatsbehov, mens der i andre oplande er søgt om for mange ha. Samtidig har det betydning, hvilken retention, de ansøgte marker har.
Relaterede artikler
Kommentarer