Årets frøavlere kåret – fik 32.000 kr. pr. hektar

DSV Frø har kåret årets frøavlere i øst og vest. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Formanden for Avlerforeningen DSV Frø Danmark, Erik Lundgreen udnævnte i torsdag aften”årets frøavlere” i Danmark på baggrund af deres opnåede resultater i 2017.

Det skriver Avlerforeningen i en pressemeddelelse.

Der blev udvalgt to dygtige frøavlere, en i vest og en i øst.

Begge blev udnævnt på grundlag af det højeste bruttoudbytte i hver deres dyrkede græsfrøart.

Bedst i vest

Jens Nørgård Christensen, fra Borbjerg ved Holstebro blev udnævnt til ”årets frøavler i Vest” da hans omsætning i økologisk rajgræs, Ensilvio nåede helt op på 17.992 kr./ha.

Han omlagde gården til økologisk drift den 1. juli 2016 og har de sidste tre år dyrket sorten Ensilvio.

Avlerforeningen skriver:

"Jens er en dygtig frøavler, som gør det der skal til i marken, for at frembringe et så højt udbytte og så god en kvalitet som muligt. Sorten Ensilvio alm. rajgræs er en kvalitetssort som sælges til mælkeproducenter i Danmark. Jens har tillige dyrket frø til DSV i mange år og er en god ambassadør for DSV Frø Danmark".

Et virkelig flot udbytte

Max Thomsen, fra Tornemark ved Sandvend ved  blev udnævnt til ”årets frøavler i Øst” da hans omsætning i engrapgræs Zeptor nåede helt op på 30.633 kr./ha.

Hertil kan lægges et basisfrø tillæg på 1.453 kr./ha da kvaliteten var helt top så hans bruttoudbytte ender på hele 32.086 kr./ha.

Det er ca. tre gange så høj en omsætning som en gennemsnitlig kornmark i Danmark og et virkeligt flot udbytte, lyder det i pressemeddelelsen.

Max har dyrket Zeptor Engrapgræs i 7 år til DSV og her derved opnået en del rutine med dyrkning af sorten Zeptor, som er en kort plænetype som sælges til græsplæner over det meste af Europa.

I 4 år har Max desuden leveret en så god basisfrøkvalitet, at han har opnået et tillæg til afregningsprisen.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.