Økologiske jordbær klarer sig bedst mod skadedyr
Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at økologiske jordbærmarker har en bedre fordeling mellem skade- og nyttedyr. 

Økologisk dyrkede jordbærmarker, med en alsidig omkringliggende vegetation, har en mere jævn fordeling mellem antallet af skade- og nyttedyr. 

Sådan lyder konklusionen af et ny dansk studie foretaget af Stine Kramer Jacobsen, post doc på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Specifikt har man studeret spindemiden, Tetranychus Urticae, og dyrkningspraksissens betydning for dens udbredelse. 

I studiet undersøgte man fem økologiske og fem konventionelle jordbærmarker for koncentration af- og artsdiversitet blandt insekter og spindlere. 

Og her var konklusionen altså, at de økologisk dyrkede marker har en fordel i kampen mod spindemiden. 

Faktisk var antallet af spindemider per blad ti gange højere i de konventionelle marker sammenlignet med de økologiske. Samtidig var antallet af nyttedyr ikke var tilsvarende højt i de konventionelle marker. 

Plantevegetation er nøglen

Nøglen til fordelen hedder rovmiden. Den er en naturlig fjende af spindemiden, og har bedre kår i økologisk dyrkede marker. 

”I de økologiske marker fandt vi færre spindemider end i de konventionelle, og det betød, at der totalt set var flere rovmider per spindemider i de økologiske marker sammenlignet med de konventionelle marker og på den måde opnås en bedre naturlig skadedyrsregulering”, siger Stine Kramer Jacobsen. 

Det er alt for dyrt og for bøvlet at blive øko-certificeret Torsdag 28. juni 2018 · 00:00

Der er dog forskel på, hvor i marken, man opgør antallet. I kanten af de økologiske marker fandt forskerne cirka én rovmide per 15 spindemider og i midten af de økologiske marker fandt man, hvad der svarer til én rovmide per 40 spindemider.

Til sammenligning var der i midten af de konventionelle marker, hvad der svarer til én rovmide per 200 spindemider. 

Og antallet af rovmider i økologiske jordbær skyldes blandt andet en varieret plantevegetation omkring dyrkningsområdet. 

”Monokulturer kan virke negativt på den naturlige regulering af skadedyr på grund af en lille artsdiversitet blandt insekter og edderkopper og en mindre forekomst af dem.

Et varieret plantemiljø i nærheden af marken er derimod en altafgørende ressource, som skaber gode forhold til både overvintring og reproduktion for nyttedyr, som holder antallet af skadedyr nede og skaber et mere modstandsdygtigt miljø” siger Stine Kramer Jacobsen.

Desuden peger undersøgelsen også på, at sprøjtemidler kan have indvirkning på antallet af mider. 

”Vi ved, at sprøjtegifte har indflydelse på niveauet af insekter og spindlere på flere måder. På den ene måde kan sprøjtegifte have en direkte effekt på antallet af nyttedyr, fordi de ikke kan tåle insekticidet. Men sprøjtegiftene kan også have en indirekte effekt på antallet af nyttedyr, fordi nyttedyrenes føde i form af skadedyr udryddes ved at sprøjte.

Derfor ser vi som regel flere nyttedyr i de økologiske marker og dermed en bedre naturlig regulering”, siger Stine Kramer Jacobsen 

Faktaboks

Om forsøget

  • Målingerne i de konventionelle og økologiske jordbærmarker blev foretaget mellem maj og august.
  • Opgørelserne over antallet af insekter og spindlere blev lavet i både midten og i kanten af jordbærmarkerne og viste både spindemider og flere grupper af nyttedyr, blandt andet rovmider, edderkopper, rovtæger, mariehøns og snyltehvepse.
  • Der blev i alt fundet 14 arter af rovmider, hvoraf otte blev fundet inde i markerne uafhængigt af dyrkningspraksis.
  • Der blev overordnet set for både de konventionelle og økologiske marker fundet dobbelt så mange nyttedyr i den omkringliggende vegetation som inde i selve marken.
  • Rovmider blev indsamlet fra udvalgte, almindeligt forekommende planter i den omkringliggende vegetation. Mere end 80 procent af de indsamlede rovmider blev fundet på Stor nælde (Urtica dioica) igennem hele sæsonen. Der blev også fundet et betydeligt antal rovmider på Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) og Ager-tidsel (Cirsium arvense). Det viser, at områder med øget plantediversitet har flere nyttige organismer, som kan udnyttes i det dyrkede land ved øget skadedyrsregulering.

Forsøget er en del af projektet IMBICONT (Improved Biological Control for IPM in Fruits and Berries), som er et dansk-brasiliansk projektsamarbejde med støtte fra Innovationsfonden.

Bag undersøgelsen står foruden Stine Kramer Jacobsen også professor Gilberto J. Moraes (University of São Paulo), professor MSO Helle Sørensen (KU) & lektor Lene Sigsgaard (KU).

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.