100 landmænd har præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder

100 landmænd har i 2021 benyttet sig af den nye mulighed for at erstatte efterafgrøder med præcisionslandbrug.

De har anmeldt 10.000 ha til præcisionslandbrug i 2021, fortæller fuldmægtig Tobias Feld Snitkjær, Landbrugsstyrelsen.

»Vi har oplevet stor interesse for præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder i år - til trods for at muligheden blev meldt sent ud. Så vi regner med endnu større søgning til næste år, hvor man også må bruge det som alternativ til frivillige målrettede efterafgrøder«, siger han.

I år kan det kun bruges som alternativ til pligtige-, obligatorisk målrettede- og husdyr-efterafgrøder.

Landbruget har længe haft ønske om mere fleksible alternativer til efterafgrøder.

»Den nye ordning er et virkemiddel, der både er win-win for miljøet og landmanden. Et såkaldt smart virkemiddel vi gerne vil have mere af«, siger han.

Kun i korn og raps

Ordningen kan lige nu kun benyttes i korn og raps.

»Det giver ikke så meget mening i græsafgrøder, som har en mere homogen N-optagelse. Men vi er åbne for andre afgrøder på sigt, fx. majs, hvis der kan dokumenteres tilstrækkelig effekt«, siger han.

Der stilles kun krav om én graduering om året i de tilmeldte marker. Det er ofte sidste N-tildeling, der gradueres.

»Nogle graduerer flere gange, men det vil vi lade være op til landmandens vurdering. Der skal jo også være plads til gylle, så vi vil helst ikke detailregulere for meget«, siger Tobias F. Snitkjær.

Han tilføjer, at hvis nogle marker er meget ensartede, er det også ok at tildele samme dosis på marken - hvis det er det, biomassekortene viser, at man skal.

»Man skal selvfølgelig kunne dokumentere det, man gør. Kontrolbesøg giver ingen mening, så vi laver administrativ stikprøvekontrol hos én pct. af ansøgerne, hvor vi efter vækstsæsonen beder dem indsende dokumentation i form af gødningsplaner, log-filer fra traktoren og gylleanalyser. Det er vi i færd med lige nu«, siger han.

Tæller i forholdet 11:1

Der skal 11 ha med præcisionslandbrug til at erstatte en ha med efterafgrøder i ordningen.

»Vi havde sat forholdet til 10:1 i pilotprojektet. Men undersøgelser har vist, at det skal være 11:1. Det er Aarhus Universitet, der står bag udregninger og anbefalinger - og dem følger vi.

Der var lidt forskel på ler- og sandjord og om man brugte under eller over 80 kg N pr. ha. Men også forskelle indenfor hver mark. Men indstillingen var en generel faktor på alle marker«, siger Tobias F. Snitkjær.

Pilotprojekt viste vejen

Det er et treårigt pilotprojekt med præcisionslandbrug, som Landbrugsstyrelsen startede i 2018 sammen med Aarhus Universitet, Seges og 20 landmænd, der har banet vejen for det nye alternativ.

Idéen bag var at fastholde et højt produktionsniveau og sikre landmænds indtjening og fleksibilitet - samtidig med at forbedre gødningsanvendelse og miljø.

»Landbrugsstyrelsen lærte meget af pilotprojektet, bl.a. at præcisionslandbrug kræver rettidig omhu - og at man skal planlægge og teste sit udstyr inden sæsonstart, så man er sikker på, at teknikken virker.

Nogle af de 20 landmænd havde brug for hjælp til at få indleveret logfiler. Bl.a. kunne de ikke få logfilerne ud af deres traktor eller få genereret brugbare logfiler. Det var de største problemer, for alt udstyret virkede, som det skulle«, fortæller Tobias F. Snitkjær.