25-årig planteavler drosler ned på sukkerroer - opruster på frøafgrøder

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet Mark, juni 2020. 

Med 12 forskellige afgrøder i sædskiftet og fire sorter af engrapgræs, er Andreas Krogh’s indlæringskurve stejl. Specialafgrøderne efterlader ikke plads til fejl. 

Han ser det dog som en stor fordel, at han kan være driftsleder på sine forældres ejendom ved Stubbekøbing på Falster, inden han selv skal overtage den.

Sukkerroer har i mange år været den vigtigste afgrøde på bedriften Solbakken ved Stubbekøbing på Falster. Da sukkerpriserne for nogle år siden faldt, blev der dog sadlet om. 

Fra at have dyrket sukkerroer på en tredjedel af arealet, lægger roerne nu kun beslag på 10 til 15 pct. af arealet. 

Optagningen og transporten af sukkerroerne er udliciteret. I stedet er fokus rettet mod dyrkning af frøgræs og specialafgrøder.

Det har betydet ændringer i maskinparken, og det har gjort det endnu vigtigere, at markerne holdes rene for ukrudt i alle kroge af sædskiftet.

Renholdelse og rengøring er nemlig en vigtig del af arbejdet med specialafgrøder. Både i marken, i høst og på lageret.

For driftsleder Andreas Krogh står det da også lysende klart, at man kan have en nok så god afgrøde stående på marken, men hvis ikke kvaliteten er i orden - eller der sker fejl på lageret - så kan udsigten til et rigtig godt dækningsbidrag på kort tid blive vekslet til en dyr regning.

Ekstra mejetærsker 

Skiftet til i højere grad at fokusere på frøgræs og specialafgrøder har blandt andet gjort det nødvendigt at anskaffe yderligere én mejetærsker.

»Vi dyrker fire forskellige sorter af engrapgræs, og i år har vi to sorter af hybridvårraps. I kontrakten med frøfirmaerne har vi skrevet under på, at vi ikke høster de enkelte sorter med den samme mejetærsker «, fortæller Andreas Krogh.

Han tilføjer, at de i forvejen bruger meget tid på at gøre mejetærskerne rene, når de kører fra en afgrøde til en anden. Det tager let en halv dag at rengøre og støvsuge en mejetærsker ved hvert skifte.

»Vi kunne fint have en mejetærsker mere og lejer da også høsthjælp fra tre mejetærskere under frøhøsten. 

Når vi ikke selv har tre mejetærskere, hænger det dels sammen med, at det kræver en ekstra mand. 
Dels, at det er dyrt at holde hele arbejdsstyrken beskæftiget, hvis høsten bliver afbrudt af regn«, siger Andreas Krogh.

Han passer sammen med sin far og en halvtidsansat markbruget. De får hjælp af hans mor, som blandt andet bruger meget tid på at hakke og luge ukrudt i frøgræsset og specialafgrøderne. 

Derudover hjælper en af Andreas Kroghs kammerater til i høst.

En blæser på skærebordet sikrer, at specialafgrøderne kan høstes uden for
meget spild og frarens. Privatfoto.

Skal undgå spild 

Ud over at bruge mange penge og meget tid på at holde markerne fri for ukrudt, så har Andreas Krogh meget fokus på kvaliteten i høst. 

»Du kan høste gode udbytter i specialafgrøderne, men hvis frøene ikke kan spire, så får du nul kroner i afregning«.

Det er en af grundene til, at det passer ham rigtig godt at være driftsleder på ejendommen i et stykke tid, inden han selv skal overtage den. Ligesom det er en af grundene til, at han ikke ønsker sig for mange nye afgrøder på en gang.

»Det er vigtigt, at man kender de enkelte markers styrker og svagheder. Ligesom det er vigtigt, at man får erfaring med de forskellige afgrøder «, siger Andreas Krogh. 

Det gælder også iberis og krysantemum, som han dyrker for første gang i 2020.

»Det bliver helt sikkert en udfordring at få mejetærskeren indstillet rigtigt, så der ikke spildes for mange frø - og så der ikke tærskes så hårdt, at spireevnen bliver ødelagt.«

Iberis afregnes med 50 kroner pr. kg, mens krysantemum afregnes med 37 kroner pr. kg

Andreas Krogh var midt i maj godt tilfreds med de 4,5 hektar Iberis. De var rene for ukrudt, selvom der er et begrænset adgang til planteværnsmidler i de arealmæssigt små afgrøder. Foto: Lars Kelstrup.

Ville være politimand

Da Andreas Krogh var yngre, ville han være politibetjent. 

At det ikke er gået sådan, skyldes blandt andet, at man skal være fyldt 21 år, før man kan starte på politiuddannelsen. Han skulle derfor finde på noget, indtil han kunne starte på politiuddannelsen. 

På efterskolen fik han nogle gode venner, som han efterfølgende tog på landbrugsskole sammen med. 

Det gav appetit på landbruget, og de efterfølgende år færdiguddannede han sig til landmand.

»Da jeg var 19 år opstod der mulighed for, at jeg kunne købe en ejendom med 140 hektar ikke langt fra mine forældres. Jeg ville dog ikke binde mig så tidligt og risikere, at banken stillede krav, der gjorde, at jeg f.eks. ikke kunne tage ud og rejse«, siger Andreas Krogh.

I en periode over tre år arbejdede han på en ejendom på Falster med meget frøgræs og kombinerede det med ophold på farme i Australien og New Zealand.

I en alder af 23 år kom han tilbage til Danmark og skulle vælge, om han ville tage nogle år som driftsleder på et større planteavlsbrug, eller om han ville være driftsleder hos sine forældre, Henrik og Margrethe Krogh.

Valget faldt på forældrenes ejendom, hvor han har været driftsleder siden maj 2019.

3 veje til en bedre bundlinje 

1. Samarbejde om kontrakter 
Andreas Krogh vil gerne have flere specialafgrøder.

»I 2020 er arealet med specielt spinat og hvidkål til frø skåret ned. Faktisk er det halveret, men vi har også fået arealet reduceret i nogle af de andre specialafgrøder.

Det accepterer vi fuldt ud, da det er firmaerne, der har overblik over, hvor stor efterspørgslen på de enkelte arter og sorter er - og dermed hvor meget de kan sælge«, siger han.

Han tilføjer, at de gennem flere år tegnet kontrakter med de samme firmaer og betragter det som et samarbejde, hvor begge parter skal være tilfredse.
 

2. Pløjefri dyrkning på en del af arealet 
Med mange specialafgrøder i sædskiftet er Andreas Krogh ikke klar til at drive hele arealet pløjefrit.

»Vi har købt en dybdeharve og driver ca. halvdelen af arealet uden pløjning. Det sparer tid og dieselolie. Vi har regnet os frem til, at dybdeharven sparer os for 60.000 kroner årligt«, siger Andreas Krogh.

Han tilføjer, at de udover at drive deres egne 680 hektar, hvoraf de 170 er forpagtet, også sår sukkerroer for andre på 150 hektar. Ligesom de har en pasningsaftale på 30 hektar.

3. Rene marker 
»Vi bruger mange penge på ukrudtsmidler, og vi bruger meget tid på at hakke og luge ukrudt i frøgræs og i specialafgrøderne, så vi sikrer, at der ikke er problem-ukrudt, der løber fra os«, siger Andreas Krogh.

I nogle af markerne bruger de håndholdt weed-wiper til at bekæmpe ukrudt. 

De har også en weed-wiper, som kan spændes efter deres ATV. 

Andreas Krogh Mener derudover, at det er vigtigt, at jorden er sund, og at den er gødet op med fosfor, kalium og øvrige næringsstoffer.

De modtager ikke husdyrgødning, men modtager slam, aske og FosforGro.