3F: Alle landmænd skal betale ekstra for at dække elevløn
3F mener, at landmændenes AUB-bidrag skal stige, så landmændene får en større refusion for deres omkostninger ved at have elever.

Det er skræmmende, at LandbrugsAvisens undersøgelse viser, at mange landmænd overvejer at droppe at have elev.

Det siger Vagn Henriksen, gruppeformand i den grønne gruppe ved 3F.

"Det er en ond cirkel, hvordan skal dygtige driftsledere kunne tage over i landbruget i fremtiden, det kan man ikke sikre med udenlandsk arbejdskraft. De udenlandske er dygtige, men det er de danske elever, der skal sikre at der er nogle til at overtage bedrifterne," påpeger Vagn Henriksen, 3F. 

Han udviser forståelse for, at landmænd er pressede på økonomien.

"Vi er opmærksomme på problemet og indstillet på en fornuftig dialog," siger Vagn Henriksen til Landbrugsavisen.dk.

3F: Løn skal ikke sænkes

Han afviser, at elevernes løn skal sænkes. I stedet skal landmænd med elever have refunderet en større del af deres omkostninger. Det er resten af landbruget, der skal stille med pengene - konkret ved, at landmændenes betaling via Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag (AUB-bidrag) øges.

"Jeg kunne godt se fornuften i at hæve AUB-bidraget, så alle bidrog til at sænke omkostningerne, som de, der tager elever, så høstede gevinsten af," siger han.

LandbrugsAvisen har foretaget en undersøgelse, der viser at landmænd, der tidligere havde elever i høj grad har fravalgt dem på grund af lønnen. 54 % af de adspurgte, mener lønnen er for høj i forhold til elevernes arbejdsindsats.

Vagn Henriksen mener, at det konkret ville være fornuftigt med en øget refusion, mens eleven er i skole. 

Hæv AUB-bidraget

For at mindske elevomkostningerne kræver det, at også andre erhverv er med på idéen, mener Vagn Henriksen.

Landbrugselevernes løn er forhandlet på tværs af det grønne område, det vil sige, at forhandlingerne inddrager gartneri- og skovområdet. Vagn Henriksen er åben over for at finde en model, der kan sænke lønomkostningerne på tværs af fagene.

"Vi ligger i slipstrømmen af de store, når vi forhandler. Der skal komme ændringer i overenskomst på andre områder som industrien og transportområdet, for at vi kan få nemmere vil at gennemføre ændringer som disse," mener han.

GLS-A er enige

Jens Bjørn Poulsen, direktør for arbejdsgiverorganisationen GLS-A, mener også, der skal ske ændringer flere steder, før landbrugsområdet kan få ændret lønforholdene.

"Isoleret set er landbrugsområdet ikke stort nok, til at vi kan løse det alene, men der tegner sig et lignende billede i andre erhverv, hvor lønninger til eleverne er for høje," siger Jens Bjørn Poulsen.

Overenskomsten, der er gældende nu, udløber om to år, i 2018, og der kan nye forslag komme til forhandling, siger Jens Bjørn Poulsen.

"Der skal en erkendelse til på alle erhvervsuddannelserne om, at lønningerne er for høje, så lige nu kan vi ikke løse det. Vi vil stå meget stærkere, hvis andre uddannelsesområder er med" siger Jens Bjørn Poulsen.

Faktaboks

Fakta om AUB-bidrag

AUB-bidraget beregnes på baggrund af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Ifølge CEPOS betaler arbejdsgiverne i gennemsnit 2800 kr. pr. ansat.

Virksomheder undtaget fra at betale AUB-bidrag er små landbrug med ansatte, hvis samlede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.