Gødskning starter i vinterafgrøderne fra starten af marts. Arkivfoto.Det meste vintersæd blev sået rettidigt og i gode såbed, og det milde efterår har betydet, at mange marker har udviklet sig godt og nu står rigtig pænt.
Der er ikke noget i de aktuelle vejrmeldinger, der siger vintervejr i den kommende tid - og derfor varer det nok heller ikke så længe, før vi begynder at se de første gødningsspredere køre gødning ud til vinterafgrøderne.
Anbefalingerne lyder ved vækststart fra først i marts.
Her er fem gode råd om opstart på gødskning.
1. Hvor skal man starte?
Det er især vigtigt at få sparket raps og vinterbyg i gang tidligt. Hvis vinterbyg ikke kommer i gang med at buske sig tidligt, kan det koste udbytte.
I hvede kan man bedre vente lidt. Mange års forsøg viser, at risikoen for udbyttetab ved lidt for sen N-tilførsel til hvede er meget begrænset, så længe første tildeling sker inden 1. april.
I rug og triticale har tidspunktet for tilførsel af kvælstof normalt ikke så stor indflydelse på udbyttet. Men det kan påvirke proteinindholdet og risikoen for lejesæd. Landsforsøg viser dog, at hovedparten af kvælstoffet skal være udbragt inden afgrøden begynder at strække sig, omkring st. 30. Ellers går det ud over udbyttet.
2. Giv vinterbyg Mere i første tildeling
Landsforsøg og forsøg i England tyder på, at man i vinterbyg med fordel kan tilføre en større andel af kvælstoffet ved første tildeling - end det hidtil har været praksis. Årsagen er, at man stimulerer et større antal aksbærende skud.
Tidlig tilførsel af en stor mængde kvælstof øger dog både risikoen for udvaskning af kvælstof på især sandjord - og risikoen for lejesæd. Sidstnævnte bør man være obs. på i vækstreguleringsstrategien.
3. Tilpas strategien efter biomassen
Samtidig bør man også tilpasse gødningsstrategien til den aktuelle biomasse i den enkelte mark.
Står afgrøden meget kraftig - hvilke mange afgrøder gør i år - bør mængden af kvælstof ved første tildeling reduceres. Det vil reducere risikoen for lejesæd. Det er især vigtigt i brødhvede, hvor der ikke må vækstreguleres. I svage afgrøder bør man derimod gøde tidligt og relativt kraftigt for at fremme buskningen.
Som hjælp til at vurdere, om afgrøden er kraftig, kan man se vegetationsindekset (NDVI) på CropManager.dk eller CropSat.dk for alle danske marker. Hvis NDVI er højere end 0,70 som gennemsnit for marken, er afgrøden så kraftig, at man skal være ekstra varsom i første kvælstoftildeling.
Vegetationsindekset kan også bruges til at vurdere markens variation. Seges vurderer, at mange marker i år har et relativt ens højt indeks.
4. Gylle
Gylle til vinterbyg, rug og triticale bør udbringes ved begyndende vækst i foråret for at minimere køreskaden. I hvede anbefales ofte gylleudbringning i stedet for handelsgødning ved anden tildeling - og en NS-gødning ved første tildeling.
Hvis gyllen bruges ved første tildeling, bør der suppleres med en mindre mængde handelsgødning med et højt svovlindhold - hvis man da ikke bruger forsuret gylle. Ellers risikerer man svovlmangel i afgrøden i april.
Udtag en prøve til analyse af gyllens næringsstofindhold, før den udbringes, for at sikre en optimal gødskning af afgrøden.
5. Manganmangel
På arealer med manganmangel kan tidlig tilførsel af kvælstof og især tilførsel af svovlsur ammoniak forbedre tilgængeligheden af mangan i jorden. Det bør dog suppleres med udsprøjtning af mangan senere på foråret.
Kilde: Landbrugsinfo - hvor du kan læse meget mere om gødskning.
Relaterede artikler
Kommentarer