6 gode råd til at få væselhale ned med nakken

Lad det være sagt med det samme: Der findes ikke et quickfix til at få bugt med væselhale.

Det genstridige græsukrudt har spredt sig voldsomt de senere år, og findes nu på mange ejendomme. Særligt på ejendomme med meget vintersæd, frøgræs og pløjefri dyrkning.

Væselhale kan opformeres uhyggeligt hurtigt - og er et dyrt bekendtskab.

For frøgræsavlere kan væselhale blive afgørende for, om man får adgangsbillet til at dyrke græsfrø i fremtiden. Der gælder især avlere, som vil dyrke rødsvingel.

Derfor er det vigtigt, at der laves en målrettet strategi ved fund af væselhale i marken.

Kemi er ikke tilstrækkeligt

I korn kan man ty til kemi i bestræbelserne for at bekæmpe væselhale.

Det koster let over 1.000 kroner pr. hektar - uden at der på nogen måde er garanti for, at man opnår en effektiv bekæmpelse. Udover at bruge mange penge på kemi, skal man derfor være forberedt på, at problemet ikke kan løses med kemi alene.

Væselhale kan stadig give udbyttetab efter en kemisk bekæmpelse - og nok så væsentligt, så kan problemerne med væselhale vise sig at være større i den efterfølgende afgrøde.

jordbearbejdning OG SÆDSKIFTE

Udover, at man skal være meget opmærksom på, at mejetærskere, pressere og andre maskiner slæber væselhale ind i marken, så skal der sættes effektivt ind ved første fund af væselhale i marken.

Håndlugning er et must ved fund af de første planter i marken. Væselhale putter sig dog godt i afgrøden. Derfor kan man desværre ikke være sikker på at det er tilstrækkeligt.

Nøglen til at få bugt med væselhale hensigtsmæssig jordbearbejding og et sædskifte med vårsæd.

Seges anbefaler følgende:

• Vælg et sædskifte med flere vårafgrøder. Men effekten forudsætter, at planter, som er spiretfrem om efteråret og hen over vinteren, bliver pløjet ned eller nedvisnet med minimum 720 gram glyphosat pr. hektar.
• Så vintersæden til den sene side, da væselhale spirer mest villigt ved tidlig såning. Som tommelfingerregel bliver fremspiringen i efteråret halveret for hver to uger, såningen udsættes.
• Du kan regne med, at ca. 70 procent af de frø, der bliver pløjet ned, vil have mistet spireevnen efter et år, og kun få frø kan leve mere end 2-3 år i jorden. Det er effektfuldt at lave et enkelt års pløjning, hvor der ellers dyrkes pløjefrit. Indstil ploven helt optimalt, og kør med moderat hastighed, så overjorden med frøene kommer nederst i plovfuren.
• Lad frøene ligge urørt i stubben efter høst, så de kan spire, når der kommer fugt. Mange frø vil også blive spist af fugle, mus og insekter eller blive ødelagt af svampe. Derimod vil mange frø gå i spirehvile, hvis de bliver harvet ned. Er det nødvendigt at sprede halm og avner, bør det ske med halmstrigle, der kun skraber overfladisk.
• Hold fokus på en god etablering af afgrøderne, så de vokser godt til og yder væselhale konkurrence.
• Undgå at sprede frøene. Findes væselhale kun i dele af en mark, bør den del høstes for sig. Høst arealet med væselhale først, stop op og kør mejetærskeren helt tom med høje omdrejninger og fuld luft. Høst så resten af marken. Fej eller blæs rester af avner og skidt af aksler, indføring med videre, så frøene ikke flyver af under kørsel på vejen eller i næste mark. Tøm også stenfælden. Ved at høste det inficerede areal først, inden resten af marken, mindsker du risikoen for at sprede væselhale til andre marker. Snit eventuelt halmen, så presseren ikke spreder frøene.