Se billederne: Væselhale er let at udrydde - vær meget bange for rajgræs
Vårsæd, pløjning og tidlig såning virker fantastisk mod væselhale, ital. rajgræs og agerrævehale. Når de tre tiltag er i spil, virker kemien pludselig igen.

"Væselhale kan vi håndtere. Den har opført sig som forventet. Men jeg er overrasket over, at vi ikke kan komme helt af med ital. rajgræs - trods fire års målrettet bekæmpelse med alle mulige tiltag.

Jeg er også overrasket over, at det faktisk er lykkedes at komme agerrævehale til livs. Så man skal være lidt bange for agerrævehale - men meget bange for ital. rajgræs«.

Sådan opsummerer Helle Elander, planteavlskonsulent i Velas, konklusionerne fra deres store fireårige græsukrudtsdemo, der er placeret på tre bedrifter med kornrige sædskifter, som har haft voldsomme problemer med henholdvis væselhale (Nordfyn), ital. rajgræs (Vestfyn) og agerrævehale (Langeland).

Noget af græsukrudtet er også resistent.

 

»Vi kan konkludere, at tre års vårsæd i træk stort set har udryddet væselhale i årets vinterhvede. Praktiserer man i stedet fire års vinterhvede, sen såning og pløjning i tre år, er væselhalen også væk - uden brug af vårsæd. Det kan lade sig gøre. Det er imponerende«, siger Helle Elander. Væselhale spirer primært i efteråret og overlever et-tre år i jorden.

Tre års vårsæd virker fantastisk

I de tre marker er afprøvet 72 forskellige kombinationer af behandlinger, bl.a. sædskifte, såtidspunkt, jordbearbejdning og forskellige kemiske løsninger mod græsukrudt.

»Tre års vårsæd virker fantastisk mod græsukrudt. Det samme gør pløjning, hvor mange frø går til og frøpuljen nedbringes med 50 pct. Pløjning løser dog ikke hele problemet og kan ikke stå alene, især ikke hvis hele pløjelaget er inficeret«, siger hun.

»Sen såning er også meget effektivt, da græsukrudtet ikke får ordentlig fat og udvikler sig meget langsommere end ved tidlig såning. Så her kan der faktisk gøres en hel del med målrettet kemi«.

 

Væselhale i ubehandlet hvede forrest har helt taget magten efter tre år med vinterhvede, pløjefri dyrkning og tidlig såning. Bagved er brugt forskellig kemi. Den dyreste koster 1.600 kr/ha og er kun til feberredninger, mens Velas’ anbefalede løsning koster 900 kr. Væselhale er ikke helt væk med kemi - kun hæmmet. Den står nede i hveden og smider frø.

 

Væselhale i ubehandlet hvedeparcel forrest efter tre år med vårbyg, pløjning hvert år og sen såning. Her er der slet ikke noget væselhale tilbage - endda uden brug af kemi. »Vårsæd, pløjning og udskydelse af såtidspunkt fra først i september til først i oktober betyder rigtig meget for væselhalebestanden«, siger Helle Elander fra Velas.

 

Efter tre år med vårsæd er vinterhveden nu stort set ren for agerrævehale. Kombineres det med sen såning og pløjning, er man kommet rigtig langt, der er ikke meget tilbage. Man skal dog fortsat bruge kemi målrettet mod agerrævehale.

 

»I de pløjefri parceller har væselhale kvalt agerrævehale på demomarken på Langeland, hvor agerrævehale ellers er det store problem. Væselhale er meget aggressiv, når den får god plads i de pløjefri parceller«, siger Lennart Banke, Velas.

 

Bestanden af ital. rajgræs er banket langt ned efter tre års vårsæd - men er ikke væk. Frøpuljen er reduceret meget, men kan hurtigt opformeres igen. Opfølgning med kemi er nødvendig, Cossack/Broadway forår og evt. Atlantis efterår«.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.