Frøhøst tæt på start - smørhul skårlægger engrapgræs

Christian Dalgaard Petersen, Stevns, skårlægger i dag engrapgræs og forventer at høste søndag-mandag.

Så er årets danske frøhøst tæt på at blive skudt i gang.

Christian Dalgaard Petersen, der driver 655 hektar sammen med sin far, Jørgen Petersen, på Stevns - et smørhul for frøavlere - er i dag til morgen gået i gang med skårlægning af 1. års engrapgræs af sorten Chester, der leveres til DLF.

Græsset bliver fældet med bedriftens egen 8 fods BCS-skårlægger efterspændt en John Deere 140R.

"Vi måtte vende skårlægningsretningen på tværs af sporene for at få det til at ligge ordentligt", fortæller  Christian Petersen.  

Han forventer, at de bliver færdige med at skårlægge cirka halvdelen af den 26 hektar store engrapgræs-mark i dag. Resten bliver skårlagt i morgen, og så skal der høstes søndag eller mandag, hvis det fine solskinsvejr og de 25 grader fortsætter.

Engrapgræsset er udlagt i ærter, og Christian Dalgaard Petersen fortæller, at sæsonen er gået lige efter bogen, borset fra at efteråret var lige lovlig meget til den våde side efter høst af ærterne. Største udfordring har været at komme tidligt ud med gødning i foråret uden at lave for voldsomme kørespor.

Han forventer at høste et udbytte på hvert fald index 100. I 2019 høstede han 2. års Chester-engrapgræs  - som blev skårlagt på samme dato som i år - og her blev det til en meget flot høst til index 160.

Christian Dalgaard Petersen har to andre frøgræsafgrøder i årets markplan, nemlig 1. års rødsvingel, der står lidt tyndt, og en meget lovende 2. års strandsvingel. Dertil kommer yderligere 26 hektar engrapgræs.  

Engrapgræsset bliver fældet med bedriftens egen 8 fods BCS-skårlægger efterspændt en John Deere 140R. Foto: Jørgen Petersen

Med de indsendte fotos deltager Christian Petersen i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst' .

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2020 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

  • Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd-2020 og læs mere om betingelserne for konkurrencen

Emneord PLUS, Skyd Høsten 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.