Afgrødekommentar: Hvedekonditionerne I Kansas værre end hidtil antaget

Der er frygt for at mere vinterhvede end først antaget vil gå tabt på grund af tørke i staten Kansas i USA.

På tværs af Texas, Oklahoma, Kansas og Colorado opretholder vejrprognoserne opretholder et højtryksniveau de kommende 14 dage og det bringer nye tørkeforhold. Til gengæld er der bedre chancer for regn til hjertet af det amerikanske majsbælte, men usikkerheden er stadig stor med hensyn til, hvor meget nedbør det vil bringe.

Det skriver Jyske Markets i sin seneste afgrødekommentar.

I Kansas, der typisk er den største amerikanske hvedeproducerende stat, øges frygten for, at flere arealer en hidtil, vil gå tabt i tørken.

Der blev i efteråret sået 3,1 mio. hektarer vinterhvede i Kansas, og i USDA’s seneste maj-rapport, var det estimeret at 5,2 procent af de tilsåede arealer ville gå tabt. En lokal konsulent fra Kansas udtaler dog til Bloomberg, at det er ret optimistisk sat. Han forventer at andelen af arealer der ikke vil blive høstet derimod nærmere vil være 8-10 procent baseret på de eksisterende forhold i staten, samt sidste måneds Crop Tour der "gav rigelige beviser" på, at tilstanden i staten er elendig.

De seneste 10 år er gennemsnitlig 6,5 procent af de tilsåede arealer i Kansas ikke blevet høstet, men selvom sorterne generelt er blevet mere modstandsdygtige over for tørke, så er de trods alt ikke immune.

Alt tyder derfor på, at andelen bør være højere end gennemsnittet, og det vil stramme den amerikanske forsyningsbalance yderligere.

USDA estimerer at 36 procent af den amerikanske vinterhvedeproduktion er i områder der oplever tørke, og forventer allerede den laveste vinterhvedeproduktion siden 2002.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.