Borgmester: Vandplaner får alvorlige konsekvenser

Stormøder om vandområdeplaner skudt i gang.

I dag, torsdag, mødes flere end 400 landmænd i Nordjylland for at diskutere vandområdeplaner med hinanden, faglige eksperter, repræsentanter for Naturstyrelsen, Landbrug & Fødevarer samt borgmesteren for Jammerbugt Kommune, Mogens Gade.

Hans borgmesterkollega på Nordfyn, Morten Andersen, gav udtryk for stor bekymring, da han torsdag i sidste uge deltog i et tilsvarende møde hos Centrovice på Fyn.

"Hvis vandområdeplanerne gennemføres, som de ser ud nu, og vi måske ender med, at landbrugsarealet skal begrænses med 50 pct., så får det store konsekvenser. Både for landbruget og følgeerhverv," sagde Morten Andersen i sidste uge.

Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild håber, at stormøderne kan bringe mere lys over vandområdeplanerne og at diskussionerne fortsætter rundt omkring i landet.

"Jeg synes, at møderne giver deltagerne et rigtig godt grundlag for at forstå, hvad det er for en proces, vi står midt i," siger Martin Merrild.

Mødet fredag, der foregår i DGI Huset i Åbybro, efterfølges af et stormøde i Esbjerg 30. april og Ringsted 6. maj.

Emneord video, vandplaner

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.