Bornholmsk landmand lever fint med at have to års høst på lager

Med kornarter som manitobahvede, durum og tritordeum i sædskiftet, er Finn Harild afklaret med, at afsætning er helt afgørende for indtjeningen - og at han risikerer, at skulle have et parti korn liggende i et par år.

Finn Harild vælger ikke nødvendigvis de lette løsninger, og så er han ikke bange for at prøve kræfter med nye afgrøder.

Det gælder ikke mindst dyrkning af kornarter, som normalt er henvist til andre dele af verden. To ting skal være på plads for at få succes med de lidt alternative afgrøder: Afsætning og lagring.

Specielle kornarter

Finn Harild har dyrket durumhvede i snart 20 år. For fire år siden fandt manitobahvede vej til markplanen, og for to år siden tog han hul på dyrkning af tritordeum, som er en krydsning mellem durum og byg.
"Udbytterne i de specielle kornarter er ikke nødvendigvis specielt imponerende. Men, hvis afregningsprisen er tilstrækkelig god, er det ikke en forhindring for at opnå en god bundlinje i afgrøderne", siger Finn Harild.

Han har et godt og tillidsfuldt samarbejde med Bornholms Valsemølle, som han sælger kornet til.

"Lige nu har vi 400 ton manitobahvede liggende på lager. Det svarer til to års avl. Det er lidt paradoksalt, da der for tre år siden ikke kunne skaffes nok manitobahvede", fortæller Finn Harild.
Han er dog ikke nervøs for at brænde inde med kornet. For år tilbage dyrkede han ølandshvede, som han havde svært ved at komme af med. Det er der rigtig god efterspørgsel efter nu. 

Læs mere om Finn Harild i december-udgaven af MARK, som udkommer 1. december.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.