Britisk top-25 procent planteavlere: Derfor har de den bedste bundlinje

Den britisk chefanalytiker Mark Topliff har set nærmere på data fra Agriculture and Horticulture Development Board (AHDB) for britiske planteavlsbedrifter fra de seneste tre høstår.

Her har han undersøgt hvilke faktorer, som har størst indflydelse på indtjeningen pr. hektar, fortæller netmediet Farmers Weekly.

Mark Topliff har sammenlignet de 25 procent planteavlsejendomme, som havde højest indtjening, med de 25 procent ejendomme, som havde lavest indtjening.

Analysen viser, at forskellen for de to grupper af ejendomme var højere på omkostningssiden end på indtægtssiden, men også¨at de mest profitable ejendomme var bedst på begge parametre i alle tre år.

Vigtigst med lave omkostninger til arbejde og maskiner

På indtægssiden viser analysen, at højt udbytte var af større betydning for indtjeningen end afgrødeprisen. Dog var udbyttet ikke mere afgørende i det samlede billede, end at fx hvedeudbyttet for de 25 procent ejendomme med størst indtjening faktisk lå i et interval mellem 7,5 til 12,5 ton pr. hektar.  

Mark Topliff tilføjer, at de seneste måneders store prisstigninger på afgrøder naturligvis kan rykke på ovenstående konklusion for den kommende høst.

Den vigtigste parameter for en høj indtjening er imidlertid, ifølge analysen, lave omkostninger til løn og maskiner. De variable omkostninger var omtrent ens for begge grupper af ejendomme.

Mark Topliff har beregnet gennemsnittet over tre år for løn og maskinstationsarbejde pr. hektar i maltbyg for ejendommene. Her var forskellen på bedste og dårligste fjerdedel af planteavleren en udgift på henholdsvis 40 britiske pund pr. hektar til løn og 29 pund pr. hektar til maskinstationsarbejde.

I alt havde den dårligste fjerdedel af ejendommene en gennemsnitlig omkostning for løn og maskinstation på 242 pund pr. hektar til maltbyg mod 173 pund pr. hektar for den bedste fjerdel.

En anden faktorer, som gør sig gældende for indtjeningen, er, hvordan planteavleren udvider sin produktion.

Mark Topliff påpeger således, at en landmand ikke bør udvide sit areal for enhver pris, fordi det, på trods af at føre til øget indtægt, også kan øge omkostningerne pr. hektar for hele produktionen.

Dette er særligt gældende, hvis jorden er placeret langt væk, eller hvis landmanden er nødt til at udvide personale eller maskinpark for at kunne opfylde kravene til en større produktion.

I analysen nævnes også, at øje for detaljerne og det at være nysgerrig på at blive dygtigere, er faktorer, som er er med til at sikre en stor indtjening.