Corteva opruster på bejdset udsæd

Corteva Agriscience vil næste år åbne nyt center for behandling af udsæd.

Corteva Agriscience vil næste år åbne et nyt center i det sydvestlige Frankrig, som er dedikeret til behandling af udsæd.

Målet er at kunne levere komplette løsninger til den europæiske landbrugssektor, for at sikre at landmændene kan få den bedste start på etableringen af afgrøderne og dermed et højere udbytte, hedder det i en pressemeddelelse fra Corteva.

Centeret i Aussonne er det første i Europa og det tredje på verdensplan.

Corteva tilbyder en palette af behandlinger til udsæd, der indebærer direkte bejdsning af frøet, hvilket inkluderer Lumiposa- og Lumivia-bejdse mod insekter samt Lumisena og Lumiflex bejdsning mod sygdomme.

Efter annonceringen af det strategiske partnerskab mellem det finske Pro Farm Technologies Ltd og Corteva Agriscience, vil man desuden kunne tilbyde behandling af udsæd med biologiske produkter baseret på Pro Farms registrerede teknologier.

Disse værktøjer vil hjælpe europæiske avlere med at klare både sakaldt abiotisk og biotisk stress og øge tilgængeligheden af næringsstoffer, og dermed øge afgrødens sundhed på en bæredygtig måde.

Udvikling af behandling af udsæd skal sikre præcise behandlinger og doseringer, sammen med forbedret effekt i marken og øget produktivitet i landbruget.

“Fordi behandling af udsæd lægges på frøene i stedet for at foregå på marken, er det en metode, der kan mindske klima- og miljøpåvirkninger fra landbruget”, siger Andre Negreiros, Seed Applied Technology Leader i Europa for Corteva, der oplyser, at Corteva har investeret 5 mio. euro, ca. 37 mio. danske kroner, i projektet.

Nyheden kommer forud for den årlige Euroseed kongres, der afholdes d. 13.-15. oktober i Stockholm, Sverige med emner som EU’s lovgivning på udsædsområdet, økologisk produktion og lovgivning omkring plantesundhed.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.