Danske planteavlere har adgang til meget få skadedyrsmidler – er der nyt på vej?

Af Ghita C. Nielsen, landskonsulent, Seges Innovation

Som bekendt bliver udvalget af planteværnsmidler løbende mindre, og problemerne med resistensudvikling hos skadegørere og ukrudt øges derfor. Især indenfor skadedyrsmidler ser det sort ud.

Nedenfor ses en oversigt over godkendte skadedyrsmidler i landbrugsafgrøder.

Der er kun fire virkemekanismer, og nogle af midlerne virker kun mod bladlus.

Lamdex og Kaiso Sorbie er pt. under revurdering både i Danmark og EU. Firmaerne siger, at de i dag har sværere ved at vurdere, om midlerne bliver nygodkendt ved revurderingen eller ej, men vi må håbe, at de to produkter forbliver på markedet, ellers får det helt uoverskuelige konsekvenser. 

Figur 1. Skadedyrsmidler godkendt til landbrugsafgrøder, kun 4 virkemekanismer

Store kemifirmaer ser på alternativer

Politikerne nævner alternative produkter som en af løsningerne, men her er man ikke nået ret langt.

De fleste store kemifirmaer har dog opkøbt virksomheder, som arbejder med alternative midler, så vi må håbe, at de øgede ressourcer kan frembringe resultater, men der er pt. ikke noget lovende på vej indenfor skadedyr i landbrugsafgrøder.

I 2022 blev midlet Flipper godkendt til bekæmpelse af skadedyr i visse afgrøder i væksthuse, og der er også ansøgt om godkendelse til bladlus i korn og kartofler. Midlet er også godkendt i økologisk landbrug. Det indeholder en fedtsyre fra oliven og skal i væksthus anvendes 4-5 gange med 16,0 l/ha. Prisen er ikke oplyst, men afgiften er 55 kr. pr. liter, så fem behandlinger vil alene i afgift koste 4.400 kr. pr. hektar.

RNAinterferens er lyspunktet

Et lyspunkt er dog den nye såkaldte RNAinterferens metode til at frembringe nye insekticider.

Her forventer man et middel på markedet i USA om to-tre år mod coloradobiller, men der går nok mange år, før vi ser det i Danmark.

Metoden beskrives som en meget miljøvenlig metode, da kun det specifikke skadedyr og ikke andre insekter i naturen påvirkes.

Man finder nemlig DNA frekvenser i skadedyret, som er nødvendige for at det kan eksistere. På baggrund af genfrekvenserne fremstilles dobbeltstreget RNA, som udsprøjtes. RNA findes i forvejen udbredt i naturen.

Når RNA’et kommer ind i skadedyrets celler, udløses der en alarm, og der aktiveres et angreb på molekylet, så det bliver inaktiveret eller slået i stykker. Alle andre molekyler, som er opbygget på samme måde, bliver efterfølgende også angrebet, så skadedyret herefter så at sige angriber sig selv og dør, dvs. at effekten ligner en autoimmun sygdom.