Dansker får flot placering i international rapskonkurrence

Før i tiden var det ikke ualmindeligt at gå efter et plantetal på 70 rapsplanter pr. kvm. Det var før hybridernes indtog. I dag lyder anbefalingen på 30-40 planter pr. kvm.

Men Lars Riis fra Mors sigter efter 20-25 planter. Det lave plantetal er sammen med grubbesåning og optimal timing af alle behandlinger de vigtigste årsager til hans høje udbytte i raps, mener han.

»I år høstede jeg 5,8 ton pr. ha i en 8,4 ha stor rapsmark på en god JB6 jord, selv om det egentlig var et halvdårligt rapsår«, fortæller Lars Riis, som driver en svineejendom ved Vils på Mors. Hans gennemsnitsudbytte ligger på lidt over fem ton de senere år, men han har før høstet mere end de 5,8 ton pr. ha på markniveau.

Lars Riis deltager for andet år i træk i den årlige engelske udbyttekonkurrence ’Yield Enhancement Network’ (YEN). Sidste år var med vinterhvede, hvor han med 13,2 ton blev nr. 17 ud af 168. Lejesæd kostede.

De 5,8 ton raps i år var konkurrencens tredje bedste udbytte, og han stod dermed til bronze i den prestigefyldte konkurrence. Men efter der var korrigeret for olie, endte han på 5,9 ton og røg ned på en fjerdeplads ud af 43 deltagere.

Detaljerede analyser

YEN-konkurrencen analyserer jordbundsforhold, lokale vejrdata og en række andre forhold hos den enkelte landmand i konkurrencen. Også blade og frø analyseres i detaljer. Ud fra alle data beregnes, hvor godt udbyttepotentialet er udnyttet på den enkelte mark.

Lars Riis´ udbyttepotentiale blev beregnet til 11,5 ton pr. ha. Dermed udnyttede han 51 pct. af sit udbyttepotentiale. Det rakte til en niende plads i den del af konkurrencen.

»Det er selvfølgelig en teoretisk beregning - men ud fra de faktiske forhold. Jeg tror ikke, det er realistisk at nå op på mere end 60 pct., men det går jeg også efter«, siger Lars Riis.

Det begrænser udbyttet

Konkurrencens analyser viser også, hvad der var de begrænsende faktorer for udbyttet.

»Analyserne viser, at kvælstof ikke var begrænsende for mit udbytte. Jeg ville ikke have fået noget ud af at give mere end N-kvoten. Men jeg har givet meget mindre svovl end englændernes 75 kg N/ha. Det kan godt have været begrænsende, så det overvejer jeg at øge. Ellers er analyserne fine«.

Der var meget nedbør i vækstsæsonen. Så vand var ik-ke begrænsende for udbyttet.

»Det er faktisk sjældent, at vores vinterafgrøder løber tør for vand, da vi bor på en nedbørsrig egn med god jord. Men vi har manglet sol og varme i år, især i det kolde og våde forår. Det kan have kostet udbytte«, siger Lars Riis.

Han såede rapsen 7. august med en He-Va SubTiller, der løsner jorden under sårillen. og sår to rækker med 12 cms afstand på 57 cm. Grubbesåningens løse jord er perfekt til raps. Han høstede først rapsen 22. august med ni pct. vand - før var den ikke moden. Den stod fint op, fortæller han.

Høje danske udbytter

»Lars Riis´ udbytte er meget højere end de fire ton, der i snit høstes på de danske rapsmarker i dag«, siger Lars Bonde Eriksen fra Limagrain, der står bag sorten LG Aviron, som Lars Riis dyrkede, og som var sponsor for ham i konkurrencen.

»Det danske rapsudbytte har længe været stigende og er øget med et ton i de sidste 20 år - fra 2,96 ton i 2000 til 3,99 i 2021. Ikke mindst takket være hybriderne«, siger Lars B. Eriksen. Han mener, at sortsvalget er en vigtig parameter i dyrkningen.

»LG Aviron har været et godt valg, da den ligger nr. 1 i landsforsøgene for tredje år i træk. Det er den største sort i DK til høst 2022. Den starter væksten tidligt i foråret, skyder godt fra land, blomstrer tidligt og har skulpeopspringresistens«, siger Lars B. Eriksen.

Han fremhæver også Lars Riis´ plantetal på 20 pr. kvm.

»Et lavt plantetal er vigtigt for at få et højt udbytte. Det giver meget kraftige planter med en kraftig pælerod og et lavt vækstpunkt, der har en kompakt vækst og er rigtig godt forgrenet. Når planterne får god plads til sideskud, blomstrer de nogle dage længere og afmodner senere. Det giver en længere frøfyldningsperiode. Men det er vigtigt at vente med at høste, til rapsen er helt modnet af«, siger Lars B. Eriksen.

Han tilføjer, at antal høstede frø og frøstørrelsen er vigtigt for udbyttet. Lars Riis´ raps udmærkede sig netop ved et meget stort antal frø pr. kvm og en høj tusindkornsvægt.

Behandlinger 2021

Det lave planteal betinger dog, at man er obs. på snegle og rapsjordlopper i starten, så man ikke mister planter, pointerer Lars Riis, som har mange snegle.

Hans behandlinger i 2021:

• 2x sneglegift
• 2x jordlopper (loppe+larve)
• 2x vækstregulering (Caryx)
• 3x svampe forår
• 1x skulpesnudebiller
• 70 N udnyttet i gylle efterår
• 140 N i kunstgødning forår
• 30 N i 2x bladgødning sent
• Ialt 240 kg N/ha (~ N-kvoten)

Lars Riis håber, at flere danske planteavlere vil melde sig til YEN-konkurrencen, så der kan dannes en dansk sparringsgruppe og netværk.

Han regner med at deltage igen i 2022. Tilmeldingsfristen er 1. juni.