Dansker i England: Oversvømmelser har ødelagt vores sidst såede vintersæd

I England er man tvunget til at så sent på grund af agerrævehale. Risikoen er vådt vejr, som i forrige uge kostede dyrt, da der kom op til 120 millimeter - som ødelagde det nysåede hvede, fortæller dansk landmand, der er forvalter på engelsk bedrift.

- For 14 dage blev vi færdige med at så over 600 hektar vintersæd. Det har fået jordmiddel ved såning, og er sprøjtet mod lus, da vi har stor respekt for havrerødsot. Også rapsen er sprøjtet mod bladrandbilleder og jordloppens larve - der er mange skadedyr i år, fortæller Daniel Hald, og fortsætter:

- Lige efter såning kom der 50 millimeter regn, og fredag-lørdag i sidste uge (uge 42, red.) yderligere 80-90 millimeter på en allerede vandmættet jord. Det gav store oversvømmelser, vandet løb ovenpå jorden, og lavede floder i markerne. Selv vores vej var en flod - der stod en halv meter vand. Den megen regn har ødelagt en del af det sidst såede hvede. Så vi skal så om i foråret

Plantevækst verden rundt

LandbrugsAvisen følger gennem vækstsæsonen seks landmænd forskellige steder i verden, som beretter om, hvordan det går i marken hos dem netop nu. Her fortæller Daniel Hald i uge 43 fra England.

I England forventer man derfor, at landet får det laveste hvedeareal i 20 år.

Mange er nemlig ikke begyndt at så endnu af hensyn til agerrævehale.

- Selvom vi kan så vinterhvede frem til februar, varer det længe, før vi igen kan køre i markerne. Samtidig er der stadig masser af regn i vejrudsigten, fortæller Daniel Hald.

Selvom han ikke kommer ud at køre med såmaskinen mere i år, har han ikke opgivet at så de sidste 25 hektar hvede, som de med vilje har ud- skudt på grund af græsukrudt.

- Det sidste er lidt lettere jord, så det kan måske lade sig gøre på et tidspunkt. Når jorden er for våd, spreder vi såsæden med gødningsspreder, og harver det ned i fem centimeter. Vi har gjort det før på 300 hektar, og det kom lige så godt og gav over 10 ton. Men kan give flere sneglepro blemer, siger han.

Metoden er billigere og mere etableringsmæssigt sikkert, da de bruger en lettere traktor, så forageren ikke bankes sammen, som kan ske med såmaskine og en tungere traktor på våd jord.

Men marken skal være jævn, ellers er sådybden for uens. Det sprøjtes lige som alt det andet hvede.

Læs også:

Dansk landmand i Canada: Vi undgår nok at gøre brug af afgrødeforsikringen

Dansk landmand i Estland: Tørke og sen frost har pillet en tredjedel af udbyttet

Faktaboks

Tyneholme Estate

  • Daniel Hald er forvalter på Tyneholme Estate ved Norwich i England. Drives som sharefarming, 2 ejere.
  • 2.100 ha raps, byg, brødhvede, rødsvingel, grynhavre, ært
  • Meget svær lerjord.
  • 5 fastansatte + 3 løse.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.