Danskere jagter hvede - verdensrekord

60 kg udsæd pr. hektar. 400 kg kvælstof pr. hektar samt 800-850 aksbærende strå pr. hektar.

Det er blot nogle af ingredienserne i opskriften på, at bringe verdensrekorden for udbytte i vinterhvede på danske hænder.

Mændene bag verdensrekord forsøget er Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver og direktør hos AgroPro Danmark, og Lars Larsen, driftsleder for markbruget på Eskegaard Avlscenter A/S ved Christiansfeld.

Sammen skal de i frem til høst 2019 pleje marken med vinterhvede efter alle kunstens regler.

Forhåbentlig resulterer det i, at de til den kommende høst kan høste et udbytte på over 16,791 ton hvede pr. hektar.

Det er nemlig kravet for at den nuværende verdensrekord, som indehaves af newzealandske landmand Eric Watson. I foråret 2017 høstede han 16,791 ton hvede pr. hektar. Det skete på en mark med et sammenhængende areal på otte hektar. Det er nemlig et af kravene, for at rekorden kan godkendes.

Tegner godt

Rekordhveden ved Christiansfeld blev sået 22. august med en udsædsmængde på blot 60 kg pr. hektar.

»Målet er, at få en sund afgrøde, som udnytter sit vækstpotentiale fuldt ud. Derfor har vi oprenset og bejdset udsæden, så vi udnytter de fordele, som forsøg har vist, der er ved at så store kerner ud«, siger Vagn Lundsteen.

Han tilføjer, at der i forbindelse med såning blev blandet DAP-gødning i udsæden og placeret svovlsur ammoniak. Gødskningen spiller nemlig en afgørende rolle i rekordforsøget.

Planen er, at styre hvedens vækst så præcist som muligt. det sker bl.a. ved mange gødningstildelinger med nøjagtig de mængder, som planten ud fra plantesaftanalyser har brug for på et givent tidspunkt.

De mange tilførsler med mindre mængder, skal sikre, at der kan gødskes med helt op til 400 kg kvælstof pr. hektar - uden at det bliver nødvendigt at vækstregulere afgrøden. Vækstregulering risikerer nemlig at påvirke afgrødens vækst negativt.

»Der er endnu lang tid til høst. Men vi gælder os over, at afgrøden står perfekt. Den lave udsædsmængde gør, at vi udnytter de udbyttemæssige fordele, der er ved at så tidligt samtidig med, at afgrøden ikke er ikke har strukket sig, hvilket vil øge risikoen for udvintring«, siger Vagn Lundsteen.

Sammen med Lars Larsen holder han i løbet af vinteren øje med vinterhveden. De håber, at vi får en mild vinter og et mildt forår - og at rekordhveden kan sættes i gang med en tidlig gødskning allerede omkring første februar.

Derefter skal den plejes optimalt helt frem til høst.

Alt skal nemlig flaske sig, hvis det skal lykkes at slå verdensrekorden. Og netop fordi det er et rekord-forsøg, så skeles der ikke til, hvad det koster.

Rekordhveden skal simpelthen have alt, hvad den kan trække.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark og Mark Plus.