Her er den billige vej til at undgå undergødskning

Landbruget har nydt godt af Landbrugspakken, som gav plads til, at afgrøderne efter mange års undergødskning igen kunne gødes med en kvælstofmængde, der ligger tæt på det økonomisk optimale.

Men med Landbrugspakken fulgte en politiske aftale om en ny målrettet miljøregulering.

Derfor skal landbruget reducere udledningen af kvælstof med 7.000 ton N frem til 2021. Halvdelen skal findes ved de kollektive virkemidler som vådområder og minivådområder - og det burde faktisk ikke være så svært.

Stort set gratis

Etableringen af minivådområder, filtermatricer og eventuelt intelligente bufferzoner bør ikke få landmænd til at ryste i bukserne eller tøve med at gøre noget.

Det kan nemlig gøres billigt. I nogle tilfælde kan man faktisk være heldig at tjene penge på det.

Som reglerne er lige nu, skal landmanden lægge penge ud for etableringen af et minivådområde - men får pengene refunderet, når anlægget er etableret.

Det ændres til foråret, så man kan få halvdelen af omkostningerne til etableringen udbetalt på forhånd, og resten, når minivådområdet er færdig etableret.

Udgiften til etablering af minivådområdet beregnes ud fra nogle ’standarder’. Udfører man selv en del af arbejdet, kan man derfor ende med at få en timeløn for sit arbejde, hvis man bruger færre penge på etableringen af mini-vådområdet, end der gives i tilskud til etableringen.

Sæt i gang

Landbruget skal inden udgangen af 2021 have etableret ca. 2.000 projekter for at leve op til den politiske aftale om målrettet regulering. Selve projekterne anslås, at lægge beslag på ca. 1.500 hektar. Projekterne vil afvande ca. 150.000 hektar og fjerne ca. 900 ton kvælstof pr. år.

1.500 hektar kan lyde af meget. Men ofte kan minivådområderne eller filtermatricerne lægges i lavninger eller områder i marken, hvor gevinsten ved at dyrke jorden er forholdsvis begrænset.

Det er derfor svært at finde en undskyldning for, at man ikke ringer til en af de gratis oplandskonsulenter, som er ansat i de lokale landboforeninger over hele landet.

De kan på kort tid finde ud af, om det giver mening at etablere minivådområder, filtermatricer eller intelligente bufferzoner på ejendommen - og i givet fald, hvor på ejendommen, det giver bedst mening at placere anlægget.

Som landmand kan man også meget let få et overblik over mulighederne ved at gå ind på www.landmand.dk eller få sin planteavlskonsulent til at tjekke det.

Brug derfor vintermånederne til at få overblik over, om det giver mening at etable-re et minivådområde eller en filtermatrice på din ejendom.

Ansøgningsfristen er 3. april.

Gevinsten er, at landbruget står betydeligt stærkere i de politiske forhandlinger, når aftalen om den målrettede regulering skal genforhandles.

Vælger politikerne at skrue på knappen for, hvor meget kvælstof landbruget bruge, kan regningen blive stor.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark og Mark Plus.